● "Når nu du kommer fra Faaborg, så har du vel prøvet at tage stoffer før, ik? Og du må da i det mindste have prøvet at ryge?"
Nej og nej... Jeg ved godt at miljøet hernede ikke ligefrem er det bedste og at byens ry ikke er helt pletfrit, men det betyder ikke at vi alle er stofmisbrugere, kriminelle og rygere. Jeg afskyer folk der tager stoffer og rygning synes jeg ærligtalt er frastødende. Men hvis det er det folk vil, så skal jeg ikke fortælle dem andet, for det er deres valg, ikke mit og derfor vil jeg ikke blandes ind i det.
Mht. det kriminelle må jeg sige at det kan jeg ikke helt løbe fra. Da jeg var teenager og forvirret over mine forældres skilsmisse, kom jeg i kontakt med de forkerte mennesker fordi jeg var vred og skuffet over den svigt jeg blev udsat for, og det endte desværre ud med noget butikstyveri. Men det er det eneste jeg har "været med til", når det kommer til de ting der foregår i byen. Resten? Aldrig!
● "Kunne du ikke tænke dig at være min putte-veninde? Sådan secret da min kæreste/kone ikke skal vide noget."
Øhhh...?!?!?! NEJ! Jeg gider sku da ikke være den hemmelige elsker og så dele med en anden eller flere kvinder. HELL NO! Jeg får tit dette spørgsmål af mænd der enten har fast kæreste, kæreste og børn eller endda er GIFT!!!! Hvad fanden?! Ja det er sku ikke den slags mænd jeg gider have noget at gøre med.
● "Hvilken størrelse bruger du i sko?"
Mellem 39 og 40 alt efter model og skotype. :D
● "Skal du ikke snart have fundet dig et han-dyr (kæreste)?"
Dette er faktisk et spørgsmål jeg mest får fra den ene af mine onkler. Det sker hver gang familien er samlet til en fødselsdag eller spisning. Hvad er der så forkert i ikke at have brug for en mand i sit liv? Jeg har ikke travlt, og jeg vil ikke længere nøjes og ende med at blive løjet for igen, være hende med den utro kæreste, være husmor og slave for fyren fordi han ikke gider lave en skid selv eller være boksebold. Jeg vil have en der vil MIG og vil gøre ting for MIG!
● "Hvordan ville en luksusferie se ud for dig"
Tro det eller lad være, men det er faktisk et spørgsmål jeg får overraskende tit. Både på mails (spam/reklame), men også når mænd skriver til mig igennem single-siden på Facebook. Ved ikke hvorfor det er så vigtig en viden? Hvis det er fordi de vil forkæle mig og tage mig med på en rejse, så BRING IT ON! Men tror ikke det er det. *Hehe* Men her ser I hvad jeg oftest svarer.
Hvis det virkelig skal være luksus, så skulle det være en ferie på et krydstogtskib. JA! Det vil jeg fandme gerne nå at opleve inden jeg stiller træskoene. :P Om det så bliver et rundt i Caribien eller bare her i Norden, så ville jeg være tilfreds. Måske endda med TopTours? Dem har jeg i hvert fald hørt meget godt om. Men skal det være luksus, så er det jo med spa osv.
● "Hvor stammer din fascination af ræve fra?"
Den stammer helt tilbage fra min barndom. Helt tilbage til den tid jeg ikke husker. Fik en ræve-bamse da jeg var meget lille og har siden synes det var et fascinerende dyr. Og da jeg mødte en personligt sprang bomben. Jeg ELSKER ræve. :D Ja den var måske faret vild og befandt sig i vores boligkvarter, men fik lov til at gå tæt nok på den til at jeg kunne få lov til at røre den ovenpå hovedet. Siden den dag har jeg ikke kunne slippe det dyr. :D Og min kærlighed er de seneste par år kun blevet forstærket. Ved ikke hvorfor, men det kan tydeligt ses herhjemme. *Hehe*
● "Hvorfor bruger du ikke din Facebook-profil mere?"
Fordi jeg ikke synes særligt godt om Facebook. Folk er for afhængige af det medie og det kan tydeligt ses. Der findes ikke andet i deres liv end det. Og det synes jeg er sørgeligt. Og så er der bare så mange fejl i deres system. Jeg bliver konstant venner med folk jeg ikke har bedt om. Folk bliver ved med at tilmelde mig grupper jeg ikke gider være en del af. Folk har bare så fandens travlt med at alt skal foregå på Facebook. Og det irriterer mig. Havde jeg kunne lave en Facebook-side til bloggen her UDEN at have en personlig profil derinde, så ville det være en drøm for mig. For jeg bruger kun den til bloggen, og den bliver for det meste opdateret af sig selv pga. plugins. Såå.... Facebook er bare slet ikke mig.
● "Skal du altid bo i Faaborg?"
Jeg har dybe rødder i Faaborg og er vokset op hernede, så det er svært at slippe. Men nej... Jeg skal ikke altid bo i Faaborg. Jeg vil gerne have mulighed for at komme tilbage hertil, men jeg skal ikke altid bo her. Næste gang jeg flytter bliver det til omkring Odense og med tiden bliver det forhåbentlig Irland. :D
Ja det var så de spørgsmål jeg oftest bliver spurgt om. Som sagt nogle pænt irriterende og andre... tja. :P Men sådan er det vel altid. *Hehe*
Translate posts in the bottom of my blog
Jeg har lyst til pandekager.. bringer du ud? :D
SvarSlet*Hehe* Sorry no can do :P
SletSkam dig lidt.. ha ha :D
Slet