Jeg har også en bodylotion med i puljen. Denne er Gorgeous Gardenia fra Flora By Gucci. Jeg er ikke den store fan af cremer, men denne er altså ret lækker og jeg har brugt den meget til hænder og arme i Juli måned. Jeg skulle teste nogle metallic tattoos og shavede derfor mine arme, hvilket resulterede i at de blev ret tørre, så jeg har brugt en del creme siden. Det har så også betydet at jeg har haft nogle ufattelig lækre og bløde arme, så det kunne godt være at jeg fortsætter med at shave og smørre dem godt ind. *Hehe*
En anden og meget stor favorit i denne måned har været min kalender og de kreative projekter jeg bruger den til. Efter jeg er kommet ind i det store planner community, så har jeg fået så meget positiv respons og er kommet i kontakt med en masse skønne planner addicts fra hele verden. De kvinder er simpelthen så gavmilde og kreative at det gør helt ondt. Jeg smiler altid helt op til begge ører når jeg sidder og skriver sammen med dem, ser deres skønne billeder og surfer efter nye materialer på nettet. Det er en skøn hobby og jeg føler det giver mig utroligt meget positivt i min hverdag. Det betyder så også at jeg bruger mange timer på det og ofte sidder oppe til langt ud på natten fordi jeg sidder i den verden. :P
Jeg har også været ret glad for en kop varm kakao med forskellige former for kaffe-type-drikke blandet i. Det er især en blanding der hedder 1/2 kakao, 1/4 cappuccino med karamel og 1/4 cappuccino med chokolade. Mmmm... Nogle gange putter jeg også kaffe i for at få lidt mere kaffesmag i. Slet ikke dårligt. :D
Jeg har også brugt min hårolie fra Keune Care Line en del. Mit hår har tørstet efter noget olie og fugt, så jeg har brugt produkter der netop kunne give mig dette og det har gjort en kæmpe forskel. Det har dog også betydet at det har haft en tendens til at blive mere fedtet end normalt, så jeg skal lige have fundet den gode mellemvej. :D
Som sagt, så har jeg ikke brugt så meget makeup i Juli, men de dage jeg har, der har jeg været specielt glad for de to nye mascaraer jeg har fået købt, som nu er en del af min samling. Det er min Extension mascara fra Nilens Jord og min Wake Me Up Mascara fra Rimmel. Jeg nyder at have lidt forskelligt at vælge imellem, og disse to er virkelig lækre på hver deres måde.
Hvad har været jeres favorit produkter denne måned?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)