#BlogXMas - (DIY) Nem & Sød Pakkekalender til Jul

Så blev det tid til at afsløre mit lille projekt - min egen hjemmelavede pakkekalender. Jeg har ville have sådan en at hygge mig med hver dag i mange år, men det er jo ikke noget man får som voksen - medmindre man selvfølgelig har en kæreste/mand der laver en til en, eller hvis man køber dem man kan få i div butikker. Men nu ville jeg gerne lave en selv for at vise at man kan gøre det simpelt og billigt. Og så kan man jo bygge den op så den passer til ens stil og dekorationerne man bruger det pågældende år.

Jeg kører igen i år med frost-tema så det skulle selvfølgelig være lyst med snefnug og isbjørne. Materialerne er primært fra eBay og I vil få links til diverse ting her i dette indlæg.

Selve billedrammen jeg har lavet det hele på er fra en genbrugsbutik, så det er bare med at finde en gammel og billig ramme uden glas og bagplade i. Omkring den har jeg viklet en grankrans med sne på og den kan I finde her. For at fremhæve vintertemaet så har jeg bestilt et par snefnug hjem, som jeg så har sat på en klar snor og igen viklet rundt om rammen. Dem kan I finde her. Endnu en ting jeg har viklet om er lyskæder. Dem jeg har brugt købte jeg sidste år, men I kan finde de små lyskæder her der er på batteri, som jeg vil foretrække til sådan et projekt her. I kan også finde de små kæder med varmt lys hvis det er det I foretrækker.

Når rammen er færdig og I har tilføjet det I nu ønsker, så er det tid til at tilføje de snore pakkerne skal bindes op på. Jeg har valgt at bruge en hvid snor og har lavet 4 strenge, som I kan se på billedet her.

Så er det blevet tid til at finde pakker. Jeg har valgt at finde 25, da det er det antal dage der er julekalender her på bloggen, samt at det passer sammen med min te-kalender, som jeg jo skal prøve her i julen. Pakkerne er pakket ind i det fine papir med snefnug på for at det igen passer til temaet. Har sat små lyseblå klistermærker på så jeg kan skrive tal på, og så har jeg købt nogle fine poser på eBay der godt kan ligne lidt isbjørne. Dem kan I finde her.

Har også sat numre på poserne så den rigtige pakke er nem at finde. Og så var det tid til at binde dem op på rammen og det er simpelthen bare blevet så fint hvis jeg selv skal sige det. :D Er super tilfreds og det har faktisk kun været indholdet i pakkerne der har kostet lidt mange penge, men ellers er rammen lavet meget billigt.


Dagens Te og Pakke
Dagens te-julekalender låge gemte på en te der hedder "Spicy Anise" der er en sort te med ingefær, nellike og stjerneanis. Denne er jeg ikke helt så stor fan af i forholden til de andre, men jeg siger ikke at den er dårlig. :D Jeg er bare ikke helt så vild med den.
Dagens pakkekalender er en Ritter Sport. Der er tre slags af disse vinter-varianter og dette er den ene. Har endnu ikke smagt nogle af dem, så det bliver spændende at se hvordan denne smager. Jeg gemmer den dog til i aften når jeg kommer hjem, eller til i morgen. Har I prøvet den?

Hvis I skulle have lyst til at kigge tilbage på de tidligere julekalendere her på bloggen, så har jeg listet lågerne fra datoen i dag herunder. Synes selv det er skægt at kigge tilbage på. :)

Julekalenderen tidligere:
2012 | 2013 | 2014

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)