Cosmos Ræve er ankommet!

For lidt over en uge siden bestilte jeg disse små ræve til Prinsen fra USA og de ankom allerede i dag! Utroligt at ting fra Amerika kan komme frem på så kort tid når det tager over en måned fra Asien. Jeez! Men jeg er super glad for at de allerede er ankommet. Og selvfølgelig skulle det være i form af et par ræve. Det skal jo passe til resten. *Haha* Og Prinsen er nok pænt ligeglad med hvad det forestiller bare det kan sige lyde. :D

Disse kostede mig omkring 36 kr stykket og så en fragt på ca 25 kr. Så det var en smule pebret, men synes helt klart at de er pengene værd. Mener nemlig den første vaskebjørn han fik kostede 50-60 kr i Bilka. Man kan få dem i forskellige dyr og I kan fx finde dem på eBay her. Det er den sælger jeg har handlet hos. De er dejligt fluffy, indeholder catnip og så piber de når man puffer til dem. Det elsker katte så det er det perfekte stykke legetøj. I hvert fald for dem. Det kan være pænt irriterende at høre på midt om natten, men hvad finder man sig ikke i for sine små skønne pelsklumpe?! :P Det varmer i hvert fald mit hjerte at se ham glad.



2 kommentarer:

  1. Det er virkelig en fantastisk kat du har.

    Vh Maria - laktossen.dk

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)