Det føles ikke rart når beslutningen ikke er min egen

Jeg har ikke lyst til at dagen i dag skal gå så hurtigt som den gør. Jeg har ikke lyst til at det bliver "i morgen". Mit liv ligger i fremmedes hænder, og jeg har den sidste uge haft mareridt om værst tænkelige scenarier. I morgen falder dommen. Mine nerver påvirker min mave, mit hoved, min sult... alt.. Og det gør det ikke bedre at jeg stadig slås med forkølelse og halsbetændelse.

Jeg prøver dog at gemme mig lidt væk i bøgernes verden. Det virker ikke helt, for hver gang jeg kigger op på uret, så er der gået et par timer. Hvor jeg dog hader at være nervøs. Og ikke nok med at jeg er nervøs på mine egne vegne, men har også været det for min søster. I dag skulle hun nemlig op til eksamen. Vidste dog godt at hun ville bestå. Tillykke søs. ;) Love ya!

Har lige været henne og forberede lidt af aftensmaden til senere. Den står på lidt kartofler med en lækker broccolisalat og en karbonade fra fryseren. Vil gerne have at det er lidt nemt, da jeg igen i aften skal en tur ned i den anden ende af byen for at ordne nogle ting. Og så skal jeg ellers sørge for at komme tidligt i seng i dag. I morgen skal jeg utroligt tidligt op. Bussen passer lige af helved til med det møde jeg skal til, så kunne vælge at være lidt under en time for tidligt på den eller komme for sent. Og at komme for sent kan ikke komme på tale, da det vil give mig problemer. Såå.. Må tage en bog med mig, som jeg så kan læse lidt i imens jeg sidder og venter. Så kan jeg rigtig sidde og få opbygget en klam koldsved og dårlig nerve-mave. Great! Men der er ikke noget at gøre ved det. Alt efter hvad resultatet bliver, så må jeg bare håbe at jeg kan komme hurtigt hjem til mig selv. Gemme mig lidt væk og sunde mig.

Håber I andre har en fantastisk dag. ;)

4 kommentarer:

  1. Uha kan fornemme, at det er et af de der dumme møder, som får konsekvens for dit liv.
    Jeg håber det bedste for dig, da nedtur ikke er det du har brug for.
    Håber du får ro på og at de ved mødet forstår dette.

    Knus og pøj pøj............

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det nemlig ja. /: Men det gik heldigvis nogenlunde, så nu kan jeg puste lidt ud igen. Og mange tak. <3 ;)

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)