Jeg er SÅ klar til at det bliver Efterår

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse at jeg glæder mig til Efteråret. Men jeg gør det især i disse dage. Regnen giver helt klart den rette stemning, men varmen har jeg virkelig fået nok af. Jeg sveder helt vildt - selv uden en trævl på kroppen. Og nu er jeg selvfølgelig også begyndt at blive en smule syg. Det er ulideligt at være sygdomsramt i sådan en varme her. Damn jeg glæder mig til lavere temperature, og selvfølgelig også til at jeg igen kan begynde at gå med varmere og mere hyggeligt tøj. Samt tænde stearinlys, putte under tæpper osv. Åhh det bliver godt!

Men der er lige et par uger tilbage af denne Sommer. Og i morgen står den på dobbelt fødselsdags-fejring. Min mor har fødselsdag og det har min lille uldtot også. Ville ønske jeg kunne fejre ham herhjemme hele dagen, men jeg har lovet at hjælpe til ude hos de gamle. De får gæster og jeg har fået lov til at spise med. Ikke helt dårligt. :) Håber så at jeg kan slappe af hele weekenden og nusse om Prinsen herhjemme. Handle ind til at vi begge kan få noget lækkert at spise og bare nyde hinandens selskab. Ville være perfekt.
Der er et par stykker der har spurgt ind til hvorfor der ikke har været så mange personlige indlæg på det sidste, og ... tja.. Der sker bare nogle ting som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal forholde mig til, og det fylder så meget, men føler mig ikke klar til at fortælle om det endnu. Så derfor har jeg ikke rigtig delt så meget fra min hverdag. Forsøger dog at distrahere mig selv med en masse serier og den smule læsning jeg kan koncentrere mig om. Men hold da op hvor er det svært at holde modet og humøret oppe. Men jeg prøver. Jeg prøver virkelig. Prøver også at lave hyggelige og spændende aftaler for at have lidt at tage mig til en gang imellem. Det hjælper ikke specielt meget at jeg er så introvert, men.. hvis ikke jeg skal blive alt for ensom og bims i kasketten, så bliver jeg nødt til at ses med nogen en gang imellem. Ville dog ønske vi boede noget tættere på hinanden. Det ville gøre det hele så meget nemmere. *Hehe*

Nå.. Har lidt videoer der skal indhentes på YouTube og nogle serier der skal kværnes. C'Ya! :)

3 kommentarer:

  1. Håber du får en dejlig weekend og husk nu at selv om jeg er på den anden side af øen, så er jeg lige her.. <3

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde... Ville bare ønske vi kunne ses noget mere.. Derfor glæder jeg mig ekstremt til Egeskov marked. :D

      Slet
    2. Ja det kunne være så hyggeligt at ses mere.
      Det bliver en god dag og glæder mig..

      Knus <3

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)