Alt det kunne jeg slippe for hvis jeg for fanden bare kunne lære at sige "Nej" en gang imellem. Det kræver selvfølgelig også at jeg én gang for alle lærer at acceptere mine begrænsninger. Men for fanden hvor er det svært. Jeg hader at være så ..... "svag". Jeg både hader og elsker at være introvert, men hadet vægter mere, da folk omkring mig og det offentlige ikke rigtig tager det at være introvert alvorligt. Og jeg hader at have begrænsninger. At jeg psykisk ikke kan holde til ret meget. Det er ... pinligt. Det er hårdt at leve med. Jeg bruger mange kræfter på at gå og irritere mig over mig selv, og samtidig med det, så bruger jeg også en del kræfter på alt muligt andet. Samt at min psoriasis ikke hjælper på energi-niveauet hellere. Jeg er træt. Udkørt. Jeg har så voldsomme humørsvingninger at selv musik nu kan få mig til at sidde og tude. For fanden!
På det seneste har jeg glemt en masse aftaler. Glemt at melde tilbage hos folk. Og i dag kulminerede det hele bare. Jeg vågnede op til et par beskeder der gav mig voldsom dårlig samvittighed. Jeg fik dog langt om længe skrevet at jeg nok måtte melde fra og at jeg undskyldte meget for at have glemt dem. Selvom det virkede til at være okay med dem, så fik jeg det alligevel dårligt. Så dårligt at jeg var tæt på at skrive tilbage og sige at jeg godt kunne alligevel. Men ved bare at det er det forkerte at gøre. Så jeg har ladet min telefon løbe tør for strøm.
Jeg har også fjernet alt i min kalender denne uge. Jeg bliver nødt til at trække vejret dybt. Holde en pause fra at være.. mig selv. En stort set umulig opgave, men jeg bliver nødt til at prøve.
Puha.. Jeg er misundelig på folk der ved hvordan man begrænser sig. *Hehe* Jeg har brug for en manual. En step-by-step liste. Something! ANYTHING! :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)