#BlogXMas - DIY: Shadow Box

Jeg elsker shadowboxe! Dog har jeg aldrig haft en selv. Og der findes så mange måder at lave dem på. Dybe billederammer man fylder med ting, lanterne man dekorerer, tomme rammer man hænger ting ind i... mulighederne er uendelige! Og der findes også rigtig mange søde med Jule-tema. Søg eventuelt på google. Så finder I rigtig mange fantastiske kreationer. Men den jeg har valgt at prøve at lave i dag er en af dem med lys i. Og bygget op som et rigtig skyggespil. Dvs. med flere "lag". Jeg har valgt at gøre den super simpel mens stadig så den passer ind i mine dekorationer i år.

Lige som jeg gjorde i min Kamin DIY, så har jeg brugt en af mine mange tomme beautyboxe. Denne gang blev det en af mine LookFantastic Boxe, da den havde den rette størrelse til denne DIY. Jeg tog låget af (Gemmer det da jeg skal bruge det senere) og skar bunden ud på den, så jeg kun sad tilbage med siderne.

Da jeg gerne vil have noget falsk sne indeni min shadowbox, så er det vigtigt at jeg får lavet en form for "glas" på den. Jeg fandt noget gammelt overhead-plast og brugte det. Fastgjorde så en lille kant udenpå for at lave en ramme. Her bruger jeg bare alm. hvidt printerpapir - det samme papir, som jeg ender med at dække ydersiden af boxen med, samt lave mine lag indeni boxen.

Jeg har målt indersiden af min shadowbox og laver derefter nogle sider, som nu skal tegnes op og skæres ud. Jeg ville have foretrækket at bruge karton til disse lag, men det havde jeg ikke, så det blev alm. hvidt printerpapir. Jeg har valgt at have 4 lag i min box og designet bliver nogle nøgne birketræer, en ræv og et hus bagerst. Havde overvejet en skov med en masse forskellige dyr, men tiden løb fra mig. Så jeg endte med at gøre det en del mere simpelt.

For at fastgøre lagene inde i boxen har jeg lavet et par "hængsler" af papir, som de så kan klæbes fast på. Det er lidt af et pillearbejde, men det hjælper med til at holde lagene fast og på plads, så de ikke "klapper sammen" efter noget tid.

På den bagerste side påklæber jeg et delvist transparent papir. Dette er noget genbrugspapir, som jeg købte for mange år siden, så ved ikke hvor det fås længere. Måske i en hobbyforretning. Men I kan bruge et hvilket som helst halv-gennemsigtigt papir til dette.

Og når det så er blevet tætnet så meget om muligt, så begynder jeg at fylde noget falsk sne ind i selve boxen. Ikke for meget men stadig nok til at man kan se det på afstand.

Boxens yderside "pakkes" ind i hvidt papir også, samt låget fra tidligere. Dette låg skal bruges på bagsiden. Trinet inden låget sættes på fik jeg aldrig taget billeder af, men jeg har bare tapet en lyskæde på den bagerste side. Uden låget ville dette lys kunne ses bag boxen og det ville derfor ikke give den intense effekt som ønsket. Så derfor genbrugte jeg låget på bagsiden og lukkede derved lyskæden inde. Lyset kan nu ikke ses på bagsiden og lyser en smule kraftigere inde i selve shadowboxen. Og dette er så det færdige resultat. :)


Julekalenderen tidligere:
2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016

2 kommentarer:

  1. Det er utroligt, hvad man kan lave ud af "helt almindeligt" printerpapir! Det ser rigtig flot ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kan bruges til mange ting. :D Og mange tak.

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)