____________

Altanen er nu blevet gjort Forårs-klar

Nu er altanen 100% klar til at vejret bliver altan-vejr. Jeg har faktisk siddet lidt derude her til aften og jeg har virkelig nydt det. Jeg mangler dog lige at få støvsuget, men venter nok nogle uger endnu med det. Men ja.. Altanen er simpelthen blevet gjort hygge-klar - og jeg ELSKER det!

Jeg prøver at hygge lidt om mig selv for tiden for jeg har det.... virkelig ikke godt. Alt er bare faldet ned omkring ørene på mig og min angst er konstant oppe og ringe og det gør mig stresset. Jeg har det fysisk dårligt. Min mave er totalt ødelagt. Jeg har haft migræne i snart 2 uger. Og så har jeg tabt så meget hår at jeg er begyndt at få bare pletter hist og her. Fuck hvor jeg dog hader at have det sådan her. Jeg fucking hader de personer der er skyld i min situation. Jeg skal starte forfra med det hele. Ny sagsbehandler, ny bostøtte osv osv osv... Lige oveni hinanden. IKKE den bedste situation for en med ADD der i forvejen er voldsomt sensitiv overfor alt. Og tager de hensyn til det? FUCKING NEJ! Og det gør mig så forbandet vred.

Jeg skal have det første møde med ny bostøtte i morgen og jeg har voldsomt kvalme pga. nervøsitet. Jeg ved bare at jeg ikke får sovet i nat. Men.. tja.. Så må jeg sove når hun er gået. Og den nye sagsbehandler skal jeg mødes med d. 15 Maj.. Jeg glæder mig ikke og jeg har ikke nogle positive tanker omkring det. Jeg kan selvfølgelig blive positivt overrasket, men jeg har allerede dårlige oplevelser med det nye jeg er startet op med.

Jeg er startet til noget ... ja kan sku ikke huske hvad det hedder ... men jeg skal gå til smertehåndterings træning hver Mandag og til noget kognitiv-terapi(?!) hver Fredag. Men personen jeg går hos tager ikke mine problemer med min psoriasis alvorligt. Da jeg fortalte, at jeg får svært ved at komme til træning og sidde på maskinerne og endda cykle derned når de rykker adresse, hvis min psoriasis flækker, kom han bare med kommentaren "Jamen så finder vi noget kørsel så du kan komme afsted". Ehm.. Hvad er det du ikke fatter?!?!? Hvis jeg er flækket kan jeg IKKE sidde på en cykel ELLER de skide maskiner. Ergo er det spild af penge og tid at finde kørsel til mig hvis jeg ikke kan sidde på maskinerne! Og er det ved brystet jeg flækker er det det samme problem. For lige så snart jeg løfter armene eller bevæger overkroppen så er det er smertehelved. Igen... Hvad fanden er det at de ikke fatter?!?!?!?! Jeg bliver simpelthen så gal og ked af det når folk ikke mener det er et problem. De skulle fandme selv prøve at have det sådanne steder! Fucking hell! Og det bliver kun værre i de varme måneder. Varme er lige med sved, sved irriterer psoriasissen, det betyder mere klør og opløst hud og det resulterer i skræbelig tynd og flækket hud.

Sorry.. Jeg kunne bare ikke holde på det længere. Måtte bare have det ud af systemet. Og hovedpinen er vendt tilbage. Det gør den hver gang jeg raser ud, græder eller føler mig presset.

Nå.. nok om det.. Jeg er igang med aftensmaden lige nu og jeg er simpelthen så sulten. Så resten af aftenen skal stå på snasket mad, hygge med en bog og.. tja.. afslapning. Måske vil jeg endda finde nogle ansigtsmasker frem og prøve at gøre noget godt for mig selv. Prøve at lede tankerne hen på noget andet så jeg ikke bliver for nervøs for i morgen tidlig.

Fuck hvor jeg dog glæder mig til weekenden. Føler allerede jeg er totalt brugt op.

2 kommentarer:

  1. Hold da hel op
    Mand, sender dig styrke og et kram Anne Mette ❤️ Så fint på altanen. Kh Lone

    SvarSlet
  2. Suk ja.. Det 'kære' system. Jeg er selv inde i det og døjer også med angst og mange humørsvingninger. Lige nu er jeg fritaget for alt, hvad der hedder praktik osv., og har en mentor, men jeg ved, at lige pludselig, så kommer den der; Hvad kunne du godt tænke dig? ..eller den er jeg faktisk blevet spurgt om et par gange, og hver gang må jeg sige; jeg ved det ikke - lige nu kan hverken jeg, mit hoved, eller min angst se mig ude nogen steder. Som i nogensinde. Og så kommer svaret: Jamen, det kan jo være, at du ser anderledes på det om et år.. Ja ja sikkert. Nu har jeg døjet med dette længe, og da jeg havde et arbejde, måtte jeg tit sygemelde mig i flere uger med konstante angstanfald. Det er så grotesk, at det skal være sådan, og det gør sgu ikke ligefrem, at man får det bedre, at man nærmest skal presses hele tiden. Tværtimod. ..

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)