Første dag sammen med Prinsen på altanen

Cosmo fes huslejen af ude på altanen hele dagen i går, men der var det en smule for koldt til mig. Men i dag var der endelig varmt nok til, at jeg også kunne hoppe derud og nyde det sammen med ham. Så jeg fik slæbt madrassen til mit hjemmelavede møbel derude op fra kælderen og så sad vi ellers og hyggede. Jeg har virkelig set frem til at kunne sidde på altanen og nyde en god bog imens Prinsen ligger på skødet og spinder og kunne høre de mange fugle kvidre i træerne.

Heldigvis har det ikke været så varmt her som det har været andre steder. Jeg er jo ikke så god til for meget varme, men i dag var det helt perfekt. Der er stadig lidt sol tilbage og jeg har også planer om at hoppe ud og nyde resten af det indtil den går ned bag tagene. Jeg prøver at holde humøret oppe og angsten på afstand. Men det er satme svært. Hvad der er sket har jeg ikke energi til at fortælle om lige nu, men jeg regner med at få mere styr på det efter i morgen. I hope. Håber også at jeg kan sove i nat, for jeg har virkelig ikke gode fornemmelser for i morgen. Jeg er så bange for at det skal gå virkelig galt. Hader at skulle skuffe andre - og mig selv - på den måde. Men jeg bliver også bare nødt til at lytte mere til kroppen og respektere mine diagnoser. Også selvom konsekvenserne vil risikere at blive dårlige.

Nå, men jeg vil hoppe ud og suge de sidste solstråler til mig. Håber I andre også har nydt det.