Reklame for forlaget Flamingo Books og forfatter Nora Roberts - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.


I forbindelse til dette mord møder Lila den smukke kunstner Ashton Archer. Bror til Oliver, som var en af de uheldige mordofre. Ash er knust og vil gøre alt for at finde frem til hvem morderen er og hvorfor det lige skulle gå ud over sin bror og hans model-kæreste. Og det tilbyder Lila at hjælpe til med – hun så jo mordet, så det er da det mindste hun kan gøre for ham når nu han så bedende. Men det er ikke det eneste han beder hende om. Han vil nemlig gerne bruge hende som motiv til et af hans malerier. En ting han hungrer mindst lige så meget efter som at finde sin brors morder. For Lila gør noget ved ham. Noget der kan have stor betydning for hans liv. Og det er gengældt den anden vej rundt. Også selvom Lila stritter imod. For hun ønsker ikke at ”sætte rødder”. Det liv er hun ikke sikker på at hun ønsker. Hun er vant til at klare sig selv. Hun ønsker ikke at en anden skal tage sig af hende og klare tingene for hende – eller vil hun?
Jagten på morderen og motivet for mordet afslører en masse uventede og overraskende ting. Lilas veninde, Julie, bliver hurtigt en del af dette mysterium og det viser sig også hurtigt at en gammel flamme fra venindens fortid bliver en del af det hele – Ashs kammerat, Luke. En person som Lila allerede kender til da hun er ret glad for hans magiske evner i et bageri.
Deres rejse efter morderen, genstanden der er årsag til mordet og hemmelighederne bag bringer dem ind i en verden af kunstsamlere, uvurderlige antikviteter, trusler, mordforsøg (og vellykkede mord) og stjålne souvenirs. En verden hvor folk er villige til at betale en lejemorder for at få fingrene i de genstande som man er besat af at eje. En verden der sætter deres venskaber og forhold i fare. For kan de fange denne lejemorder, der er eftersøgt i flere lande, men som altid slipper væk fra politiet, kan de få bagmanden frem fra sit skjul så han kan blive straffet for sine handlinger og kommer alle ud på den anden side med livet i behold?

Så selvom jeg til tider har haft en flad fornemmelse for nogen så har den også formået at overraske mig. Det er ikke en af de bedre af hendes bøger, men jeg ville ikke have været den foruden alligevel. For historien er sød og karaktererne har en dejlig og anderledes kant på sig, som jeg godt kan sætte stor pris på. Så den er et læs værd, men kan ikke helt måle sig med nogle af de andre bøger jeg har læst af Roberts.












Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)