#Blogtober: Tilbageblik på gamle Blogtober indlæg

I år har jeg valgt ikke at afholde "Blogtober" alle månedens 31 dage - jeg har simpelthen ikke kunne finde idéer nok til dem alle - så derfor får I indlæg sådan lidt spredt over hele måneden indenfor den kategori. Og fordi jeg har valgt ikke at gøre det alle dage, så synes jeg det var passende at kigge lidt tilbage på nogle af de gamle indlæg. Jeg har dog besluttet mig for at jeg vil poste billeder alle 31 dage på Instagram, så lidt "Blogtober" bliver der alligevel - bare ikke her på bloggen. Så hvis I skulle få lyst til at følge de billeder, så smut ind på min Instagram og følg mig. :) Men her kan I se mine egne favorit "Blogtober"-indlæg fra bloggen igennem årene.

● I 2015 skrev jeg om mine Fotograferings Tips til Efteråret. Jeg har skrevet et par indlæg af denne slags, og jeg synes det er vigtigt at vi deler vores tips med hinanden. Derfor ville jeg lige give et tip om dette indlæg - også selvom det er et par år gammelt. :D Mine tips holder stadig.

● I 2016 kom jeg med nogle idéer til hvad man kan gøre for at komme i det helt rette Efterårs humør. Jeg synes nemlig det er vigtigt at nyde det så meget som muligt.

● I 2016 viste jeg også mine dekorationer for det år, samt delte en del af mine gamle DIYs. Jeg elsker at være kreativ og jeg elsker Efteråret, så det er altså den perfekte kombination. Hvis I er nysgerrige efter at se mine dekorationer og mine Efterårs DIYs, så smut ind og læs det indlæg.

● Det sidste indlæg fra 2016 jeg vil dele med jer er mit tip til den perfekte Efterårs Picnic. Jeg kommer ikke på så mange af den slags og det synes jeg er en skam. Jeg kan selvfølgelig godt tage på dem selv, men det er nu sjovere med selskab. Men i dette indlæg kan I altså læse hvad jeg synes der skal til for at have den perfekte Efterårs picnic.

● I 2017 skrev jeg om mine Bedste Efterårs produkter det år. The Body Shop var lige udkommet med en ny serie specifikt til Efteråret. Og det var deres "Vanilla Pumpkin" serie. Jeg elsker den stadig den dag i dag, og bruger den flittigt. Læs min anmeldelse af de produkter i dette indlæg.

● Sidst men ikke mindst - jeg fik også lavet mit favorit Halloween Makeup Look i 2017. Jeg har efterhånden lavet en del looks - deriblandt Halloween Looks - men dette er helt klart mit favorit look. Det tog mange timer at lave, men hold da op hvor er jeg glad for resultatet.


Det var mine egne favorit "Blogtober"-indlæg fra de forrige år. Er I enig med mig eller har I selv haft nogle andre favorit indlæg her på bloggen? Smid gerne et link i en kommentar til dette indlæg hvis det er. Måske bliver det endda nogle af mine indlæg fra i år? ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)