Månedens Favoritter - Februar 2019

Februar var en kort måned og jeg synes igen at det er gået alt for stærkt. Jeg har simpelthen ikke timer og dage nok. *Haha* Men det betyder at det er blevet tid til at kigge på de ting der har været mine favoritter denne måned, og der har ikke været så mange, men her får I dem alligevel.

(Produkter markeret med * er ting jeg tidligere har fået tilsendt til test/anmeldelse)
Jeg har før forsøgt at komme igang med at se TV-serien "Lucifer", men opgav vist fordi der var ventetid på afsnittene, men nu er den på Netflix - endda med tre sæsoner - så jeg besluttede mig for at prøve igen i denne måned. Og hold da op hvor har jeg været gået glip af en fed serie. Der er masser af humor i den også og det elsker jeg den for. Nu glæder jeg mig bare helt enormt til sæson 4.

Har I prøvet den nye Cola med hindbær? Jeg prøvede den for første gang da jeg var i Odense sidste gang, og har siden bare elsket den! Det er ikke en smagsvariant for alle, men jeg synes altså at den smager utroligt godt. Jeg kan godt lide de der lidt specielle smagsvarianter, og denne er helt klart en favorit. Jeg har dog ikke drukket ret meget af den i denne måned, men når jeg fik lyst til cola i weekenderne, så var det denne jeg købte. Derfor er den også hoppet ind under mine favoritter denne måned. Håber ikke den udgår lige foreløbigt.

Jeg fik også tilsendt en bog til anmeldelse denne måned og jeg fik den læst og anmeldt her på bloggen. Der er tale om bogen "Det Okkulte Danmark" af Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff*. En skøn sofabordsbog. Altså I ved den slags bøger man altid har liggende fremme og man kan bladre og læse lidt i når man lige har lyst. Jeg endte dog med at læse hele bogen ud i én køre og jeg nød den. Helt sikkert en jeg igen og igen kommer til at kigge lidt i.

I denne måned tog jeg også en beslutning om, at jeg skal til at skifte alt mit sengetøj ud med noget nyt. Sort sengetøj for at være præcis. Det gælder både sengetøj og lagner. For min psoriasis giver mig flere og flere problemer når det kommer til lyse møbler og tøj. Når jeg "går i stykker" så bløder jeg ret meget og det er svært at få af stof og lyse materialer. Såå.. jeg skal til at investere i noget mere psoriasis-venligt tøj og sengetøj. Egentlig også møbler, men det kommer lidt efter lidt. Og denne måned var jeg altså i Jysk efter noget sort sengetøj som var på tilbud til halv pris. Jeg havde dog kun råd til at købe ét sæt, men jeg skal helt sikkert have noget mere. For hold da op hvor er det lækkert at sove med. Jeg er kæmpe fan. Også selvom Cosmos hvide pels er tydeligt at se og klæber på det. Men det kan jeg godt leve med.

Jeg fik også købt mig lidt nyt røgelse denne måned, og jeg er især blevet glad for de små Japanske røgelsespinde i duften "Pine". Ville ønske at disse kom i den længere version, for hold da op hvor dufter den skønt. Det er dog ikke for alle. Duftpinde kan være ret tunge i duften, og det er disse også, men varianten er jeg simpelthen blevet forelsket i.

Jeg har også fået brugt min Æther parfume i duften "Ætheroxyde"* en del denne måned. Vi fik den i en Goodiebox i September sidste år, og jeg kunne virkelig godt tænkt mig at de smed den i en fremtidig box igen, for damn den er god! Og da det er en lille parfume er den perfekt til at have med i tasken når man skal hjemmefra. Og det er ikke en roll-on men en spray. Perfekt! Ville dog elske at have den i en full size til herhjemme også.

Det var faktisk lige ved at det ikke blive blive til noget i denne måned, men heldigvis skete det alligevel. Jeg fik nemlig skiftet mit rådne soveværelsesvindue ud med et nyt! I kan se før- og efter-billeder i det indlæg jeg har linket til her. Jeg elsker at det har lysnet så meget op derinde, og jeg har siden billederne blev taget også fået hængt min persienne op. Med lidt problemer i starten, men jeg fandt en løsning. Så nu er projekt "Nyt Soveværelsesvidue" helt færdigt og jeg elsker det. 9 års kamp er slut. Nu mangler jeg bare alle de andre ting der halter efter i lejligheden. :P

En ting jeg virkelig også har elsket denne måned er den agatskive jeg fandt på et lokale loppemarked. Jeg har brugt den som coaster - dog ikke til varme drikke - og ellers så står den og pynter over på hylden i mit Wicca-hjørne. Jeg elsker den så meget at jeg virkelig gerne vil have flere. Så jeg skal på jagt. Både i genbrugsbutikker og forskellige loppemarkeder.

Sidst men ikke mindst, så er der mit "Witches Brew"-krus, som jeg troede var forsvundet hos posten. Jeg har i flere år gerne ville eje det krus og besluttede mig så for at bestille det hjem helt tilbage i December måned sidste år. Og jeg ventede og ventede, men det dukkede bare aldrig op. Men pludselig en dag fandt jeg det. I kan læse om det i dette opslag jeg skrev på Facebook. Jeg troede seriøst at det var løgn, men nu er det endelig i min besiddelse og jeg er så glad! Det har den helt perfekte størrelse, form og udseende. Elsker det!

Selvom Februar ikke har været så lang, så har jeg alligevel haft et par virkelig skønne favoritter i denne måned. Og der kunne sagtens have været flere ting på listen, men det er ting jeg har fået hjem så sent, at jeg ikke rigtig mener at de skal på listen i Februar. Måske de kommer på listen næste måned? ;) Det må I vente med at se. Jeg glæder mig i hvert fald til at tage dem mere i brug nu.

Jeg håber at I har haft en god Februar måned. Og hvis I har haft nogle skønne favoritter, så må I meget gerne fortælle mig om dem i en kommentar til dette indlæg. ;)

Senest på @GiZmoAMH's Instagram


1: Sådan her ser min weekend ud. Åhhh ja tak!
2: Så blev det tid til at blive genforenet med "Sjælevandrer"-serien af Charlotte Fischer.
3: En tur forbi det lokale kræmmermarked resulterede i et par nye ting til hjemmet. :D


4: Har i dag fejret en rigtig god nyhed.
5: Så er mit andet Valentins makeup look på bloggen.
6: Planerne for i dag blev aflyst. Så jeg har hygget med en bog i stedet for.


7: Nyt makeup look - Er du god?
8: Nyt makeup look - Eller er du ond?
9: En lille boganmeldelse har fundet sig vej ind på min instagram. :)


10: Vi havde så smuk en solnedgang i dag. Foråret er i den grad på vej.
11: Min lille ræv fik sin egen heksehat for noget tid siden. Håndsyet selvfølgelig.
12: Kan man ikke finde katten, så kig bag dig. *Haha* Skøre kat.


13: Jeg har fundet min forsvundne pakke! Mit "Witches Brew"-krus! Åhhh ja tak!
14: En teaser fra denne måneds Goodiebox var disse hår tyggevitaminer fra The Hair Lust.
15: Endnu en boganmeldelse er på bloggen.


16: Et nyt farverigt makeup look er kommet på bloggen.
17: Prinsen elsker også det nye sengetøj - og det nye "klima" i soveværeslet. :D
18: I dag startede jeg på et kreativt projekt.


19: Så blev det tid til at kigge i denne måneds Goodiebox.
20: De næste bøger jeg skal igang med er disse.
21: Min røgelses-samling vokser stille og roligt. I min store heksegryde! :D

#GoodieBoxDK Februar 2019 - "Powered By"

Reklame for Goodiebox - Modtaget som gave og til anmeldelse - Indeholder egne meninger. Har ingen økonomisk interesse.
Så er det igen blevet tid til at kigge på indholdet af Goodieboxen. Denne måned har de igen valgt en gul farve - denne gang er den dog mere kraftig og frisk end den vi fik i Januar. En rigtig Forårs- og Sommerfarve. Slet ikke dårligt. Den passer godt nok ikke ind i min indretning, men farven synes jeg nu alligevel ret godt om. Og temaet?

Temaet er "Powered By" og det betyder at vi skal give en masse saft og kraft til hud, hår og negle denne gang. Vi skal simpelthen give det superkræfter. Jamen det er jeg da bare med på så! Jeg har brug for mere power og det har mit hår, hud og negle i den grad også. Så jeg var super spændt på hvad boxen gemte på. Og det kan I så se her.

● Luxie Beauty - Medium Fan Brush - Jeg er blevet ret glad for de to Luxie brushes som vi har fået med tidligere, og en fan brush er faktisk en jeg står og mangler. Den jeg har er super tynd og... jah.. ikke specielt god, så denne ser lovende ud. Den er godt nok ikke så "tæt" som jeg ville ønske den havde været, men jeg tror nu nok at den skal gøre arbejdet alligevel. Denne er et af de produkter i boxen som jeg endnu ikke har fået testet - har simpelthen ikke haft tid til at lege med makeup endnu - men jeg glæder mig til at få den testet snart.
Full size - Vejl. pris 118 kr

● HairLust - Hair Gummies - Vi fik en teaser tidligere på måneden og der var det disse hår vingummier vi fik et lille hint om. Jeg troede faktisk at vi kun ville få en lille pose med et par stykker i, men vi har sørme fået en bøtte! Godt nok ikke en full size - her er til små 15 dages test - men det er nu alligevel ikke helt dårligt. Og jeg har i flere år nu gerne ville prøve nogen, så jeg blev rigtig glad for at se, at de var med i boxen denne gang. Vi har også fået en rabatkode på 100 kr til hvis vi ønsker at bestille flere hjem. Det er ikke helt utænkeligt at jeg nok kommer til at gøre brug af den kode. Men nu må vi se hvordan de 15 dages test kommer til at gå.
Travel size(?) (45 stk) - Vejl. pris 249 kr for 90 stk

● Bellápierre Cosmetics - Banana Setting Powder - Nu er jeg jo ret glad for makeup og elsker at teste en masse forskellige produkter, men jeg har aldrig testet en banana powder. Jeg har altid været gået en lang bue udenom. Fordi den er gul og jeg... jeg gider ikke være gul under øjnene. *Haha* Men der er rigtig mange der elsker dem, så jeg er nu egentlig ret glad for at have fået en nu, som jeg så kan teste. Jeg har ikke fået den testet sammen med concealer og foundation endnu, men den bliver helt sikkert testet næste gang jeg får mulighed for det. Jeg har dog testet den på hånden og der ser den slet ikke så gul ud som jeg frygtede, såå.. det kan godt være at den faktisk viser sig at være fantastisk og jeg må bide mine fordomme i mig igen. ;)
Full size (4 g) - Vejl. pris 186 kr

● Raunsborg - Hand Cream - Min søster er ret glad for Raunsborg og jeg må indrømme at jeg selv er begyndt at blive ret nysgerrig på deres produkter. Jeg har tidligere prøvet en håndcreme, men i forbindelse med min psoriasis i ansigtet og det gik ikke specielt godt. Jeg havde i hvert fald ikke den effekt af den, som andre havde. Så den prøve jeg havde fået blev vist smidt ud. Jeg tænkte slet ikke på at teste den som det den faktisk er - en håndcreme. Men det har jeg så fået mulighed for nu. For sørme så om den ikke gemte sig i denne måneds box. Og det er endda en full size. Se det er altså ikke helt dårligt. Og jeg skal da lige love for at den dufter skønt af Forår. Den er meget grøn i duften og det kan jeg faktisk godt lide. Og så trænger den super hurtigt ind i huden, så man sidder ikke med fedtede hænder når man har brugt den. Dét er en af de ting jeg sætter stor pris på i en håndcreme. Så denne bliver helt sikkert brugt en hel del her i Foråret og Sommeren. Og jeg løber nok også hurtigt tør. Men den er heldigvis nogenlunde fair i prisen, så den er ikke helt umulig at anskaffe sig når den bliver tom.
Full size (100 ml) - Vejl. pris 125 kr

● Mesauda Milano - Rock Nail Hardening Base Coat - Sidst men ikke mindst - det produkt jeg tog i brug som det første da jeg åbnede op for boxen. Mine psoriasis-ramte negle er forfærdelige og virkelig skrøbelige, og derfor bruger jeg ikke rigtig neglelak længere. Det ser simpelthen ikke pænt ud. Men når det kommer til en klar lak, som gerne skulle styrke ens negle, så er jeg frisk. Derfor blev der også smurt et par lag af denne på med det samme, da jeg så den var med denne gang. For hvis der er noget mine negle har brug for, så er det mere styrke. Det fede ved denne er så også at den både kan bruges som base coat, top coat, negleforstærker og som en skinnende lak. What not to like? Og så tørre den super hurtigt, så det er jo bare endnu mere perfekt for sådan en som mig der er super utålmodig. :P
Full size (10 ml) - Vejl. pris 69 kr

Det er super sjældent at jeg oplever, at jeg kan bruge alle produkterne i en Goodiebox, men denne gang er faktisk en af de sjældne gange. Der er ikke ét af produkterne jeg allerede nu ved at jeg ikke får brugt og som jeg ikke kan lide. Jeg er super begejstret for dem alle sammen. Jeg elsker håndcremen - og nej jeg har ikke brug for flere i min samling på 50+ stk, men.. ja. Jeg elsker den og den skal helt sikkert tages i brug. Jeg er indtil videre super imponeret over lakken, så den får også en kæmpe tommel op fra mig. Hårvitaminerne har jeg altid gerne ville prøve, så dem er jeg også super glad for. Og så er der fan brushen og banana powderen. Alt der har med makeup at gøre tager jeg imod med kyshånd. Så ja.. Jeg er super glad for denne måneds box.