Reklame for forlaget Cicero og forfatter Jennifer Bohnet - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Da Carla går sin mors ting igennem finder hun billeder med en masse ukendte mennesker på, og hun undrer sig straks over hvem de er. Og da hun samtidig finder et brev adresseret til sin moster, Josette, tænker hun at hun måske kan give hende nogle svar. Men Josette har aldrig været specielt imødekommende, så hun vil måske ikke få noget ud af at kontakte hende. Beslutningen bliver dog hurtigt taget for hende da hun endnu engang finder bevis for at hendes mand er hende utro. Dét var dråben. Hun vil rejse til Frankrig og opsøge sin moster. Væk fra sorgen og væk fra sit ulykkelige ægteskab. Hendes børn er flyttet hjemmefra, så der er ikke længere nogen hun skal tage stilling til. Hun kan gøre lige hvad der passer hende.
Efter Josettes chok over at finde Carla på hendes dørtrin får Carla dog lov til at låne et værelse i det lille byhus. Carla forsøger at udspørge sin moster om familien og grunden til splittelsen men hun får ingen svar. Hun ved at Josette holde noget hemmeligt, men hun vil ikke presse for meget på. Og under alle omstændigheder, så bliver hun stadig nødt til at få ordnet en masse praktisk hjemme i England før hun kan starte et nyt liv et nyt sted. Hendes mors hus skal sælges og så vil hun have ægteskabet til hendes mand afsluttet. Så hurtigt som muligt.
Da hun vender tilbage til Frankrig får hun mulighed for at se en familie villa som hun nu har arvet det halve af. Og hun forelsker sig med det samme i stedet. Det føles helt rigtigt. Men Josette har planer om at sælge det. Måske hun kan overtale sin moster til at ændre mening? Hvis hun nu tilbyder at tage over for hende? Måske endda bosætte sig i villaen? Hun mangler jo et sted at bo, og Frankrig føles mere og mere som det rigtige. Men vil hun ende med at fortryde den beslutning når Josette alligevel beslutter sig for at afsløre den hemmelighed der har været skyld i familiesplittelsen? Og vil det være helt forbi når endnu en voldsom bombe falder og roder endnu mere rundt i den nye familiesammensætning?
Jeg elsker de overraskelser man får undervejs, og det var dejligt forfriskende at alt ikke gik som man forventede det ville. Eller.. det meste gjorde for mit vedkommende, men der var et par ting som var ret oplagte, men som alligevel ikke endte ud som man ville have troet. Elsker når en forholdsvis forudseende historie alligevel formår at overraske en. Fantastisk. Og som sagt, helt klart en bog der passer perfekt til årstiden. Læs den! ;)
★★★★✩
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)