Årets sidste ReadAThon

Mit ReadAThon denne gang var meget stille og roligt. Jeg havde ikke planlagt noget specielt andet end de bøger jeg gerne ville læse denne gang. Og lidt snacks selvfølgelig. Men derudover valgte jeg at holde min weekend ret åben. Og det var faktisk en rar fornemmelse. Det betyder selvfølgelig også at jeg ikke har fået læst så meget, men mere slappet af. Og det har været meget tiltrængt.

Men jeg fik faktisk færdiglæst den første bog og skrevet anmeldelse så den ligger klar til udgivelse, og jeg fik kørt en lille tur med min far og lavet et lille kreativt projekt som bliver afsløret her på bloggen i næste måned. Det har noget med bøgerne at gøre, så det passede ret fint til selve arrangementet ReadAThon. Måske det skal gøres til en fast ting til hver gang? Altså at lave noget kreativt bogligt? ;)

I dag har jeg ikke fået læst noget som helst endnu. Jeg vil fortsætte med "The Graveyard Book" af Neil Gaiman senere, men fordi jeg havde så svært ved at komme ud af sengen i morges og komme igang med dagen, så har jeg befundet mig i en form for zombie-tilstand lige siden. Så jeg vil tage det i et stille og roligt tempo igen i dag. Jeg har brændt mit lys (energi) i begge ender og jeg er smadret. Så der skal lades op til næste uges aftaler og andre praktiske og vigtige ting.

Så jeg vil slutte af her og læne mig tilbage i sofaen og stene lidt Netflix inden jeg tager fat i læsningen igen. Ha' en fortsat god Søndag alle sammen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)