Anmeldelse af serien "Torsdagsmordklubben" (1-3) af Richard Osman

Delvis reklame for forlaget Cicero og forfatter Richard Osman - Enten sendt til anmeldelse eller vundet i konkurrence.
I kan tro at jeg har sukket og savlet over denne serie længe, så da forlaget Cicero havde en konkurrence hvor man kunne vinde de første to bøger i serien slog jeg straks til. Ikke at jeg troede at jeg ville vinde den, men hvis man ikke deltager så vinder man dem i hvert fald slet ikke, vel?

Men til trods for mit kroniske uheld så stod planeterne og stjernerne åbenbart rigtigt til min fordel denne gang og jeg vandt dem! Og jeg havde så planer om at jeg ville købe den tredje når den kom på tilbud på et tidspunkt, men forlaget var simpelthen så fantastiske at overraske mig og sende den til anmeldelse så nu har jeg dem alle tre! Og I kan tro at de straks blev lagt over i min TBR-bunke så jeg kunne komme igang med dem ret hurtigt. Og jep.. Nu har jeg så endelig fået dem læst og er klar med min anmeldelse til jer. ;)


"Torsdagsmordklubben"

Coopers Chase er en luksus-seniorlandsby og her lever de ældre beboere deres sidste tid i ren fred og idyl. Men der er nu opstået en lille gruppe der ses hver torsdag, som skal vise sig at sætte skub i tingene og gøre livet i landsbyen langt mere spændingsfyldt end tidligere. Torsdagsmordklubben. Hvor de graver gamle uopklarede mordsager frem og forsøger at opklare dem.

Men da de mindst venter det dumper der et friskt mordmysterie ned foran fødderne på dem. Et mysterie som vennerne straks beslutter sig for at opklare. Men kan en gruppe gamle pensionister virkelig opklare en mordsag bedre end politiet? Måske kan de endda være en hjælp? Elizabeth, Ron, Joyce og Ibrahim giver i hvert fald ikke op. Og med deres gode kontakter, tjenester de har til gode og deres nye bekendtskab med et par lokale politibetjente går de igang.

Men sagen viser sig hurtigt at være større end de havde forventet. Måske kan de endda selv være i fare? Måske skal de endda finde morderen i deres egen lille landsby? For ligene bliver flere og flere og historien bliver mere og mere interessant. Men hører alle sagerne sammen? Eller vil de måske endda finde frem til flere mystiske gerningsmænd? Det bliver efterhånden et kapløb med tiden. Vil de alle leve længe nok til at se det blive opklaret?

Mørke hemmeligheder bliver afsløret. Historier om hævn går for vidt. Og gamle og nye venner bekender kylør hvilket ryster folk omkring dem.

Min Goodreads rating:
★★★★✩


"Manden der døde to gange"

Torsdagsmordklubben kommer igen i besiddelse af en ny sag da Elizabeth få et brev ind af døren fra en person fra hendes fortid. Hendes fortid som MI5-undercoveragent. Hendes eksmand har fået rodet sig ud i problemer og han vil havde hende til at hjælpe sig. Og hurtigt bliver eksmandens problem også Torsdagsmordklubbens problem. For der er farlige mænd efter eksmanden og det han har stjålet fra dem. Farlige mænd som ikke er bange for at slå ihjel for at få det de er efter. Diamanter.

Og hvor der er farlige mænd er der også store problemer. Og inden længe står gruppen med flere lig, nogle diamanter som stadig er gemt væk et hemmeligt sted og ingen der kan fortælle dem hvor de skal finde dem. Eller? Har eksmanden efterladt svaret til Elizabeth? Og vil de nå frem til dem før morderen? Morderen som sandsynligvis er lige i nærheden. For hvordan skulle vedkommende ellers have fået besked om de hemmelige beskeder? Er det en de kender? Måske en som de har delt deres planer med?

De har brug for hjælp. Og de perfekte til det ville være deres venner - betjentene fra deres første sag. Men de kan ikke stå til rådighed når det kommer til MI5-detaljerne. Der må Elizabeth og vennerne selv finde en løsning. Men de kan ikke komme videre før de finder diamanterne. Diamanterne skal nemlig bruges i næste del af planen. Kan de bruges som et lokkemiddel? Kan de lokke morderen frem med dem? Måske endda få stoppet de farlige mænd i at slå flere ihjel? Vil de selv kunne slippe ud af det i live? Og hvad skal der derefter ske med diamanterne? Dette bliver en indviklet sag for Torsdagsmordklubben og den kan nemt ende med at gå galt.

Min Goodreads rating:
★★★★★


"Kuglen der ikke ramte"

Torsdagsklubben har et af deres ugentlige møder og denne gang har gruppen fundet en ti år gammel mordsag frem som aldrig er blevet opklaret. En ung tv-journalist forsvand for ti år siden og er ikke siden blevet set eller hørt fra. Det hele tydede på at hun var blevet myrdet, men liget blev aldrig fundet. Men der var noget yderst spændende ved denne sag, så vennerne planlægger at undersøge det nærmere - dermed også de personer som var tæt på offeret. De skal have en fod indenfor medieverdenen og det er måske der de vil finde de skyldige. Og de kan måske endda få hjælp fra en tidligere mistænkt fra en gammel sag og deres venner fra politiet. Især nu hvor der er dukket endnu et mord op som viser sig at have en mulig tilknytning til den gamle sag.

Men det er ikke alle i gruppen der er 100% tilstede i opklaringen. Elizabeth har fået en dødbringende mission fra en ukendt person der truer hende og vennerne på livet. Hvem er denne fremmede person? Hvor kender han hende fra? Hvorfor vil han have hende til at dræbe en gammel bekendt? Det er yderst dårligt timet, men det går hurtigt op for hende at hun ikke kan ignorere det. Så der skal gang i de gamle grå for at komme på en plan. På en plan der kan redde hende ud af denne uheldige situation og muligvis også en plan der kan skabe mindst problemer for de involverede. Måske kan hun endda vende det til hendes fordel? Til Torsdagsmordklubbens fordel? Det må tiden vise. Det kræver at hun er snu og at intet går galt.

De to sager bliver hurtigt viklet sammen og Torsdagsmordklubben får nye allierede og brikkerne i den gamle mordsag begynder langsomt at falde på plads. Eller gør de? Har de fundet frem til den rigtige gerningsmand? Har de fundet svaret på hvorfor det gik så galt for ti år siden? Eller skal det vise sig at sagen stikker meget dybere? Penge kan få folk til at gøre forfærdelige ting og hvis man er for grådig og uforsigtig så vil sandheden måske endda en dag få dagens lys at se. Men vil det lykkedes gruppen og deres nye venner at løse det før det er for sent? Før de skyldige slipper væk?

Min Goodreads rating:
★★★★★

Dette er en serie om en gruppe snedige pensionister der har dannet en klub kaldet "Torsdagsmordklubben", hvor de hver Torsdag mødes og snakker om gamle uopklarede mordsager. Og det udvikler sig hurtigt til at blive aktive mordgåder, som de på den mest magiske vis får opklaret med hver deres interessante baggrund. Der er masser af unikke personligheder, mord, morsomme hændelser og masser af venskab og kærlighed. Jeg elsker alt ved det.

Der er altså bare noget magisk over at følge en gruppe gamle rævesnu venner der har sat sig for at opklare gamle og nye mordsager. Især når Richard Osman skriver så genialt! Jeg har elsket serien fra første side og jeg er spændt på at den næste bog udkommer. For der kommer heldigvis mere! Og jeg kan slet ikke sætte ord på hvor spændt jeg er. Jeg kan næsten ikke være i mig selv. Jeg vil virkelig komme til at savne Torsdagsmordklubben indtil jeg igen bliver genforenet med dem.

Jeg elsker humoren, at ræven sniger sig ind i flere detalje i serien - jeg er jo en crazy foxlady og det var da også det der tiltrak min opmærksomhed i starten da jeg så den på coverne - at der løbende er dagbogs-indlæg fra den ene person i gruppen som laver en lille update en gang imellem og så selvfølgelig den måde de alle sammen arbejder sammen på og de nye venner de får skabt sig igennem hver bog. Jeg vil ligefrem sige at jeg ville elske at være pensionist sammen med de tossede gamle mordsags-elskende ræve. *Kæmpe klapsalve*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)