Reklame for forlaget Gyldendal og forfatter Holly Jackson - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Kan I huske min begejstring for bogen
"En god piges guide til mord"? Jamen nu har jeg takket være de skønne mennesker hos
forlaget Gyldendal fået lov til at læse den næste bog i serien. En serie som jeg har hørt rigtig meget godt om på de sociale medier inden den blev udgivet på dansk, og som jeg blev virkelig glad for at jeg fik lov til at læse og anmelde første bog af tidligere på året. Og som sagt så var det nu tid til den næste bog,
"God pige, ondt blod".
Jeg har nu fået den læst og er nu klar med min anmeldelse af den. Here you go!
Pip har besluttet sig for at ligge amatørdetektiv-stillingen på hylden efter den uopklarede skræmmende mord-sag hun formåede at opklare sidste år. Det endte med at blive for farligt for hende selv og dem tættest på hende. Og nu hvor hendes "true crime"-podcast over sagen er blevet en succes og sandheden nu er kommet frem, så er det på tide at hun nu koncentrere sig om sin familie, skole og kæresten. Men der går ikke længe før endnu en tragedie opstår i byen. En af hendes bedste venners storebror lader til at være forsvundet. Politiet tror ikke der er noget alvor i det og det går hurtigt op for hende, at det faktisk kun er et fåtal der er overbevist om at der er noget virkelig galt.
Hun er den eneste der vil tage sagen alvorligt og hun føler at hun skylder sin ven og hans familie at gå videre med det. Og derfor går hun straks igang med at lede efter spor. Hvad skete der med Jamie? Er det bare en frivillig forsvinding som mange påstår eller ligger der noget mørkere bag? Kan hun finde ham før det er for sent? Har han været offer for forbrydelse? Eller er han ved et uheld blevet viklet ind i et spind af hemmeligheder og hævn?
Sagen er indviklet og sporet lader til at ende brat. Og det bliver kun mørkere og mørkere. Intet er som de troede og Pip og vennerne skal nu kæmpe imod tiden og en ukendt fjende som de ikke havde forventet ville dukke op.
En serie om en lille by med en tragisk historie og et mørke som kun en ung pige kan gennemskue og opklare. Og mørket er endnu engang trukket ind over det lille lokalsamfund. En forsvinding, hemmeligheder, falske identiteter og en tørst for hævn. Vil hun kunne opklare sagen før det er for sent? Eller vil hun selv ende med at blive et offer for mørket?
Åhh hvor havde jeg dog glædet mig til fortsættelsen af denne serie, og den levede fuldt op til mine forventninger. Der er masser af drama og jeg er nu endnu mere opsat på at få afslutningen med. For hvad betyder det for historien og Pip at den sidste retsag ikke gik som forventet?
(Læs historien for at få svar på hvilken jeg tænker på) Og vil *bip* blive fanget eller slipper personen godt fra det der skete i denne sag?
(Igen - læs bøgerne for at finde ud af hvem jeg mener) Argh! Jeg håber at den sidste bog bliver den perfekte sløjfe på alt dette. Nu kan Oktober kun komme for langsomt. :D Jeg glæder mig helt enormt til udgivelsen af
"Så godt som død".
Min Goodreads rating:
★★★★★
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)