Reklame for forlaget Flamingo og forfatter Amy Daws - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Max Fletcher er en fraskilt enlig far og CEO i et stort succesrigt firma han har bygget op fra bunden af. Hans ekskone skal være frarejst i flere måneder og han får derfor brug for en barnepige, da han snart skal fusioneres med et andet stort firma og derfor får ret travlt den sommer. Men datteren er yderst kræsen. Derfor overraskes han over at hun falder pladask for den afslappede og kiksede kvinde "Cozy". Han havde aldrig tænkt sig at ansætte hende, men datteren er tilfreds så han har intet andet valg. Denne selvsikre og interessante kvinde skal være den nye barnepige og hun skal derfor flytte ind i gæstehuset. En ansættelse der hurtigt viser sig at vende totalt op og ned på hans liv.
Max kan ikke lade være med at blive mere og mere tiltrukket af datterens nye barnepige, og det lader til at begæret er gengældt. Men de burde ikke overskride barnepige-chef-grænsen. Det ville forvirre hans datter. Og det ville kun blive problematisk på sigt. For de må ikke forelske sig. De må ikke lade det tage overhånd. Men de har måske ikke noget valg. Nu er spørgsmålet bare - Er Max klar til at turde lade sig elske og blive elsket igen? - Tør Cozy blive en del af en forrentningsmands liv og risikere at miste ham til det samme hun selv var udsat for? - Vil Maxs datter være klar til at barnepigen bliver.... en del af deres familie?
Åhhh jeg elsker alt ved denne historie og jeg skal da lige love for at der er blevet skruet op får både humor og spice i denne sidste bog. Jeg elsker temaet "Chef forelsker sig i barnepige" og denne er simpelthen så fantastisk. Jeg er lidt (okay meget) ked af at serien nu er slut. Jeg kunne ellers godt have tænkt mig at få Cozys veninde, Dakotas, historie også. ;)
Hvis du er til erotiske romaner med masser af humor, drama og kærlighed, så er serien "Uventede møder" helt sikkert et læs værd.
★★★★★
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)