Reklame for forlaget Fioranello og forfatter Raven Kennedy - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.

Jeg læste første bog, "Gild" tidligere på året og jeg elskede den, så jeg var ekstremt spændt på anden bog i serien. Vi blev efterladt med en vild cliff hanger. Men kunne den anden bog i serien så leve op til mine forventninger? Lad os finde ud af det. Min anmeldelse af "Glint" er nemlig klar til jer her. Enjoy!

Auren kan gå frit rundt. Hun er ikke låst inde. Og hun er begyndt at indse at ingen i hæren vil hende ondt. Ikke engang den farlige general. Men de prikker til hendes gyldne panser som hun har bygget op igennem årene. De vil bryde det ned. Få hende til at afsløre hvem hun i virkeligheden er. Afsløre hvad hun kan. At hun kan bruge sine kræfter til at forsvare sig selv. Bekæmpe ondskab. Men er det det værd? Vil hun være mere fri hvis hun giver dem lov til at forandre hende? At komme frem fra sig personlige skjul? Eller vil hun i sidste ende stadig vælge Midas? For hun stoler på sin konge. Han elsker hende. Han vil beskytte hende. Hun vil altid vælge Midas. Også selvom hendes mavefornemmelse også vil vælge RIP og den frihed han tilbyder.
Selvom RIP suger hende til sig og får hende til at tvivle på alt, så er hun overbevist om at Midas stadig vil høre på hende når de når frem. Måske kan hun få lov til at få noget mere frihed hos ham. Leve udenfor buret. For nu kan hun jo forsvare sig selv. Og han elsker hende. Han vil da forstå, ikke? Eller er Auren naiv? Er hendes troskab til kongen manipuleret? Er Midas slet ikke den person hun troede at han var? Og hvad med RIP? Er hun bare en brik i hans spil? Hvem kan Auren stole på?

Endelig bliver nogle ting afsløret og vi begynder at se hvad Auren også må indse. Alt har været en løgn. Men hvad sker der så nu? Argh! Jeg kan IKKE vente på tredje bog. Jeg bliver nødt til at vide hvem hun vælger at stole på. Hvad der nu skal ske. Om hun endelig giver slip og lærer at bruge sine evner. Åhhhh hvor jeg glæder mig. Og de næste fire bøger skulle også være en hel del mere steamy. Og vil det lykkedes for dronning Malina at gennemføre sine planer? Ventetiden bliver næsten ulidelig. :D
★★★★✩


Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)