Jule Looket - Dette får du brug for


I dag er der præcis en måned til juleaften, så det er det perfekte tidspunkt at begynde at tænke på ens look dertil. Jeg har i hvert fald et par produkter, som jeg ved at jeg vil komme til at bruge den dag. Jeg har planer om at lave et neutralt look til øjnene med et strejf af shimmer og så med en rød mat læbe.

Jeg har 2 paletter som jeg muligvis vælger en af. Der er min W7 In The Nude palette og så min 32 Natural Palette fra ELF. Så det bliver enten i de rosa farver eller i de brune. Det har jeg ikke helt besluttet endnu. Derudover så vil jeg bruge neutrale falske vipper fra CoolCos og give vipperne et pift med en shimmer mascara som det sidste touch. Jeg har en med guld glimmer og en multifarvet glimmer af mærket L'Oréal og en sølvglimmer Lancôme Mascara. Det bliver nok denne hvis det bliver nogen af dem, men det kommer an på humøret. :D Jeg elsker alle tre, så uanset hvad så bliver det virkelig fint.

Kinderne skal forkæles med MUA's Mosaic Bronzer i farven Sunkissed Glow, som er lidt rosa i det, så den giver det der frostbidte look som jo følger med når det er koldt udenfor. Og læberne skal som sagt have en mat rød. Denne fra CoolCos er desværre ikke helt så mat, som jeg ville ønske den var, men det er den mest matte jeg har. Om jeg vælger en der er mørkere end denne, ved jeg ikke endnu, men så længe den er rød, så går jeg ikke helt galt i byen. :D Og som det sidste så har jeg fundet min jule duft frem fra Yves Rocher som jeg købte for nogle år tilbage. Denne hedder Fleur De Noël. Den har en varm krydret duft, og den vil være perfekt til juleaften hvis I spørger mig. :D

Jeg glæder mig allerede utroligt meget til at lave dette look. Kan godt være jeg tyvstarter lidt og laver det et par gange inden. *Hehe* Men dette er altså mit forslag til produkter man kan bruge til sit julelook, og jeg kan varmt anbefale det hele. Om man kan få fingrene i min Lancôme mascara og duften, ved jeg ikke, men resten kan stadig købes.


English version:
Translate the post from the option in the bottom.

Twitter | Instagram | Facebook | Bloglovin'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar