Goodiebox Februar 2015

Denne måneds Goodiebox kom tidligere end de andre måneder, da det åbenbart var med specielt tema her op til Valentines Dag. Og jeg må sige at selve boksen ser fantastisk ud! Elsker denne æske! Den skal så meget gemmes. Desværre gemte der sig ikke nogen lille godte fra Jane Kønig deri, men der ligger et gavekort på 200 kr i. Det virker dog desværre kun hvis man køber noget til 600 kr, hvilket jeg ikke har råd til, så overvejer at give dette gavekort væk i en giveaway. Kunne det have interesse? Regner med at det bliver på lørdag, og så en uge frem, da gavekortet udløber d. 31 marts. :) Sig endelig til hvis det er noget I kunne bruge. Det er jo lidt dumt bare at smide det ud.

Men derudover så er der et par lækkerier i boksen. Tingene kan I se på billedet herunder, men I får lige en kort beskrivelse over det her med det samme.

* Oolution Check Matte - Denne creme er en som jeg er meget nysgerrig efter at prøve, da den skulle være god til fedtet og olieret hud - hvilket jeg slås meget med. Så hvis den kan gøre mig mere mat i huden, så ville jeg blive RIGTIG glad. :D Så den skal helt klart testes både med og uden makeup. Går ud fra at denne er en prøve, for ellers er det satme peberet at skulle give 299 kr for sådan en lille tube. Men der står ikke noget om hvad det er.

* Bellápierre Cheek & Lip Stain - Vi har før fået et par produkter fra dette brand - dog kun nogle pigmenter. Denne gang er det så en stain til læber og kinder. Kommer ikke til at bruge den på kinderne, men læberne kunne det godt tænkes jeg ville prøve den på. Farven er ret kraftig, så ved ikke lige hvordan den passer ind i det jeg plejer at bruge, men... den er da forsøget værd. :D
Dette er en full-size og koster 149 kr.

* Goodiebox Glas Neglefil - Mine negle er ret skrøbelige pga. min psoriasis, så det er begrænset hvilke neglefile jeg kan bruge. Dog har jeg fundet ud af at glas neglefile er okay, men det tager bare en krig at bruge dem. Men det er rart at have en lille en til håndtasken. Denne lille sag koster 69 kr.

* Kueshi Natural & Pleasant Cosmetics Revitalizing Face Toner - Jeg elsker face tonere og har faktisk også et par stykker stående, som jeg bruger ofte. Så endnu en til samlingen er slet ikke dårligt. :D Og så dufter denne bare helt fantastisk.
Denne toner er faktisk overraskende billig med sine 99 kr.

* Eucerin Aquaphor Soothing Skin Balm - En lille prøve som vi har fået nogle gange. Også denne skin balm. Får den ikke rigtig brugt, da den ikke fungerer så godt med min fedtet hud, men den bliver smidt i puljen til en giveaway ud i fremtiden.
Dette er som sagt en lille prøve og skal du have en full-size koster den 79,95 kr.



Translate posts in the bottom of my blog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)