Følelserne fik frit løb

Så kom dagen hvor jeg skulle til samtale med min læge. Jeg har været utroligt nervøs for denne samtale, og har derfor ikke rigtig kunne sove i nat. Forsøgte så at læse lidt, men pga. køresygen i går, så kunne jeg heller ikke rigtig holde til det. Så det var en lang nat, og her til morgen var nerverne virkelig på overarbejde. Men kom alligevel afsted i god tid og kom ned til lægen. Men hold da helt op hvor var der lang ventetid hos dem alle sammen i dag. Jeg måtte rykke rundt på mine tider, da hende der skulle tage mine blodprøver var 30 min forsinket og min læge kun 10 min. Så for at få det til at passe sammen, så blev der lige rykke lidt i det. Men fik overstået begge dele.

Det var samtalen hos lægen jeg ikke så frem til. Jeg har ikke haft det særligt godt på det seneste, og det skulle jeg så snakke om. Derudover så har der været sket en masse siden sidste møde, samt at mine smerter i forbindelse med min iskias er blevet værre, så det skulle også op og vende. Og det tog da heller ikke mange sekunder før jeg knak helt sammen overfor hende. Hader det! Men hun prøvede at berolige mig og forsikrede mig, at hvis jeg fik problemer med min sagsbehandler på mandag, så skulle jeg bede hende (sagsbehandleren) om at kontakte min læge. Så det lagde en lille dæmper på det hele, men ikke nok til at jeg føler mig okay. Men hun forstår mig i det mindste en smule, og jeg føler hun er god at have i baghånden.

Da jeg langt om længe var færdig dernede, tog jeg ned i byen for at kigge lidt i Matas, Boghandleren og i den store genbrugsbutik. Fandt lidt, som jeg vil vise senere i dag herinde. Det er ikke det helt vilde, men lidt blev det da til.
Jeg ved ikke hvad det er, men hver gang jeg har været igennem noget der er udfordrende for psyken, så skal jeg lige købe noget lækkert til mig selv for at dulme følelserne. Det er en lille hurtig glædesrus jeg får ud af det. Heldigvis går jeg ikke totalt amok med brugen af penge, så det er ikke noget der giver problemer for mig - Thank God! Det sker så heller ikke så tit, så det er okay.

Inden jeg tog helt hjem, smuttede jeg ind forbi Føtex for at finde noget aftensmad og middagsmad. Det blev så til en sandwich og nogle vindruer. Det er altid lækkert. :) Og så lige et iskoldt glas hyldeblomstsaft til. Nu kan jeg lige klare mig igennem dagen. Og så blev der lige bladret lidt igennem det nye Costume blad. Der er ikke længe til at jeg modtager det sidste blad i det tilbud jeg valgte at tage imod. Derefter skal det afmeldes igen. Har ikke råd til endnu en omgang og så denne gang til original pris. Så det har været skønt så længe det varede. Elsker nemlig at bladre lidt igennem blade som disse.

Nå.. Jeg skal have ordnet lidt praktisk inden aftensmaden. Hyg jer alle sammen!


Translate posts in the sidemenu

Ingen kommentarer:

Send en kommentar