Nye Tasker fra Desigual

Sad i går aftes og kiggede på Spartoo for at se hvilke nyheder de har her op til Sommeren og faldt over en masse smukke tasker fra Desigual. Jeg har en selv, som jeg købte i 2013, og jeg elsker den! Har overvejet at skaffe flere af dem, da jeg er vild med det brand og at designet på deres sko, tasker og tøj er så unikt. Det er meget feminint og utroligt farverigt og det synes jeg faktisk er pænt fantastisk. Jeg går selv meget i sort, så en taske eller et par sko med en masse farve er en perfekt detalje at tilføje.

Den taske jeg har af det mærke er i de blålige farver og kunne virkelig godt tænke mig en i de røde nuancer og måske en der er mere neutral (beige) i farverne. Jeg er især vild med den sidste i øverste række og den midterste i nederste række. Den røde har lidt samme størrelse som den jeg har i forvejen, og så elsker jeg at den har de sorte detaljer også. Den neutrale er en meget mindre taske, men jeg elsker de farver den har samt teksten - det ligner lidt en avis man har haft liggende som underlag imens man har leget med vandfarver. Love love love!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)