Tidligt op igen i morgen

*Suk* Skal tidligt op igen i morgen fordi der endnu engang kommer en tekniker forbi. Vi troede lige at vores internetproblemer blev løst i går da Henrik kiggede forbi og skiftede alt nede i skabet, men her i dag forsvinder mit net igen. Der var ikke noget at se på modemmet, men der var bare intet at gøre. De kunne så slet ikke se nogen forbindelse til mit modem da jeg ringede ind til Stofa, så det må jo være det den er gal med?! Det er i hvert fald min og personen i røret's konklusion. Nu har vi jo prøvet alt andet og der burde intet være galt nede i skabet. Så nu kommer der en igen og kigge forbi mig i morgen. Håber det er Henrik igen da han er rar at have med at gøre. Og så håber jeg satme at de sætter et nyt modem op hos mig. Gider ikke slås med det internet mere. Det sker mange gange om måneden og det er sku en af grundene til mine mange grå hår og bare pletter i hovedbunden efter at have revet håret ud af ren frustration.

Dagen i dag har været sådan meget alla en rusjetur. Det har altså svunget meget. Jeg ved ikke lige hvorfor jeg går og har det sådan, men... jeg håber bare det er en kort periode, for når det er over længere perioder så har jeg det bare sværere ved at komme ovenpå igen.
Jeg er også begyndt at blive nervøs mht. kursus-opstart i næste uge. Jeg er bange for at jeg ikke kan finde stedet hvor det skal holdes. Jeg er nervøs for om jeg kan sammen med de andre på holdet. Jeg er nervøs for at jeg ikke kan lave de ting og stillinger vi skal arbejde med. Jeg er bare generelt pisse nervøs. Jeg hader at starte nyt ting, men er også nysgerrig. Så de to ting kæmper lidt mod hinanden og det kan jeg mærke dræner energien en smule.

Men jeg vil ikke tænke på det nu, for så falder jeg aldrig i søvn. Så jeg lukker ned for nu og hopper ind i sengen. Håber I derude har haft en god Onsdag. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar