Tester - Makeup Revolution Flawless Matte Palette

Jeg har flere gange fået efterspørgsler fra jer derude om anbefalinger af matte og neutrale øjenskygge paletter, og det har ikke været muligt for mig at give jer nogen, da jeg selv kun ejer paletter med et mix af shimmer og matte. Det kan godt være lidt angstprovokerende for nogen at springe ud i shimmer-øjenskygger - jeg synes dog personligt at man godt kan prøve alligevel. Men jeg forstår godt hvis nogen gerne vil spille safe. Som sagt så har jeg ikke kunne anbefale nogen mat øjenskygge palette med neutrale farver, da jeg ikke har haft en i min samling, men det har jeg nu. Denne fine palette har jeg nemlig fået lov til at teste og se om jeg kan anbefale til jer.

Denne Flawless Matte Palette er fra et mærke jeg kun har læst lidt om tidligere, og derfor først stiftet personligt bekendtskab med med denne palette. Det er Makeup Revolution og jeg må sige at efter jeg har set hvad de har i deres sortiment, så er jeg blevet virkelig nysgerrig. Og bedst af det hele er at prisen lever op til det jeg går meget op i og gerne deler med jer her på bloggen. Nemlig at det er til at komme i nærheden af selvom man er på et stramt budget.

Denne palette står nemlig kun til 125 kr og den kan fås i forskellige varianter - også med shimmer hvis man kunne tænke sig det. Derudover er der også mindre paletter med øjenskygger, paletter til bryn, conture osv, læbeprodukter og foundations. En masse ting jeg også gerne vil teste. Og viser det sig at det fungerer for mig, jamen så er det jo virkelig fantastisk. Priserne er som sagt til at komme i nærheden af, og det gør det virkelig attraktivt for mig og mange af jer.

Her ser I farverne i paletten og jeg har også lavet lidt swatches af dem alle sammen (uden primer), så I kan se dem og pigmenteringen. Sidst vil jeg vise jer et par looks hvor jeg kun har brugt øjenskygger fra denne palette (igen uden primer).


Øjenskygger brugt: Burnt, Wood, Flaw og Carbon

Øjenskygger brugt: Smoke, Chrome, Charcoal, Flaw og Carbon

Øjenskygger brugt: Bark, Earth, Carbon og Flaw

Kan jeg så anbefale jer denne palette?! Det kan I tro! Selvom øjenskyggerne virker en smule hårde, så har det intet at sige når man bruger brushes. Farverne er super flotte og der er mulighed for at bygge dem op ved at gøre det lag for lag eller ved at bruge dem lidt fugtige med en fix plus spray eller noget i den retning. Der er både kolde og varme farver i paletten og det har jeg benyttet mig af da jeg skulle lave lidt forskellige looks for at vise paletten i brug. Og jeg må indrømme at jeg ikke har savnet shimmerøjenskyggerne på det seneste, så looks med kun matte farver er jeg faktisk blevet ret glad for. Så alt i alt er jeg virkelig imponeret over denne palette og ville ikke have noget imod at få flere af dem - selvom jeg i forvejen har rigeligt. :D

Så hvis du nu sidder og tænker at denne palette eller flere af deres produkter bliver du simpelthen bare nødt til at prøve, så kan du via mig få 10% rabat på alle Makeup Revolution produkter ved at skrive "GiZ" i rabatkode-feltet når du tjekker ud i varekurven. Denne rabatkode kan I bruge til d. 30 November. Jeg er i hvert fald ikke færdig med dette mærke. *Hehe* Skal helt klart have mere.

4 kommentarer:

  1. Deres contour palette er rigtig god! :)

    SvarSlet
  2. Jeg er simpelthen helt vild med dine øjenbryn :) Kæmper selv lidt med mine, så måske om du har nogle gode tips ?
    //Bette

    SvarSlet
    Svar
    1. Puha.... Jeg har næsten ingen, så mine er 100% tegnet op. Men hvad er dit problem? Kunne være jeg alligevel kunne hjælpe lidt. :P

      Slet