Dagens hurtige

● Første dag på C9 er gået overraskende godt. Det var ikke nemt at få Aloe Vera drikken ned i morges, men har fundet en løsning på det problem. Så fremover skulle det blive nemmere. Og shaken skal jeg også lige eksperimentere lidt med, men den er slet ikke slem. Skal stadig blive bedre til at få drukket noget mere vand dog. Men får jeg lavet en masse isterninger, så skulle det bliver lidt nemmere. Det er nemlig den eneste måde for mig at få drukket vand på - at det er iskoldt. Og så skal jeg have købt lidt flere forskellige grøntsager og frugt så jeg ikke går død i æbler.

● Jeg har kæmpet lidt med "Inferno" af Dan Brown. Jeg har haft svært ved at koncentrere mig om at få læst, men det tror jeg skyldes stress og forstyrrende elementer omkring mig. Her til aften regner jeg dog med at jeg får tid til at læse en del. Måske endda få den læst færdig.

● I dag bliver forhåbentlig langt om længe dagen hvor jeg får sat min hylde på badeværelset op. Det har så også snart taget 4 måneder, men sådan er det når folk man skal have hjælp af er pænt sløve i betrækket.

● Jeg troede vi skulle have virkelig skidt vejr her i Pinsen, men det har faktisk været ret godt. Det blæser en del, men solen skinner da!

● Jeg har fået første overraskelse til jer her på bloggen i hus. Håber jeg får et par stykker mere, men hvis ikke, så går det nok. Men vil så gerne gøre lidt godt for jer, så jeg arbejder lidt på det i disse dage. Første ting bliver offentliggjort i starten af Juni.

● Jeg burde snart tage mig sammen og få set "Prison Break" færdig. :P Især fordi jeg har fundet endnu en serie jeg gerne vil se. Godt nok kun på 13 afsnit, men det vil alligevel tage et par dage. Så måske jeg skulle tage nogle læse-frie dage for udelukkende at se nogle serieafsnit. :) Total afslapning. Det ville min psykiater nok sætte pris på at jeg gjorde. Så det må jeg hellere gøre snart.

● Glæder mig til i morgen hvor butikkerne igen har åben og posten igen kan komme ud. Venter stadig på mine forsinkede pakker og har brug for at få handlet lidt småting ind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar