Månedens Favoritter - Maj 2016

Jeg troede der var en uge eller to tilbage af denne måned, men nej. :P Maj er gået utroligt hurtigt. Det var min fødselsdags måned, jeg har fået nydt lidt sol og så har jeg haft tid til at pleje mig selv lidt, da måneden ikke har været så stram tidsmæssigt. Juni bliver desværre noget helt andet - får super travlt og jeg er bange for at det vil stresse mig for meget. Men jeg skal igennem den. Har heldigvis lidt ting at se frem til. Men lad os kigge lidt på Maj måneds favoritter først.

I April købte jeg den nye shampoo og balsam fra Dove og jeg må sige at jeg virkelig elsker dem. Elsker duften, følelsen på håret efter brug og så har jeg kunne se en tydelig forskel. Især efter jeg fik klippet mine tørre spidser af her forleden. Så det var dejligt at Goodiebox smed nogle rejsestørrelser med i boxen denne måned også.

Når det kommer til dufte, så er jeg også helt tosset med den nye parfume jeg købte hos Yves Rocher der dufter af ananas og andre eksotiske frugter, og når jeg så mixer den med deres kokos parfume? OMG! Perfekt mix. Nu glæder jeg mig endnu mere til den nye serie The Body Shop kommer med om et par dage. Skal meget have sorbet-lotion. :D

Min nye palette fra Morphe Brushes har også været en kæmpe favorit denne måned. Jeg elsker de kraftige farver mixet med de naturlige og at de alle er matte. Elsker at lege med den, og jeg glæder mig til at dele en masse nye looks med jer fremover - lavet med denne.

Jeg anbefalede en TV-serie her på bloggen for noget tid siden, og det er en jeg virkelig varmt kan anbefale. Det er den TV-serie der hedder "The Whispers". Desværre er der kun den ene sæson, og den slutter ufatteligt spændende! Så jeg er lidt trist over at der ikke kommer en ny sæson. Men til trods for det, så er den værd at se.

Nu vi snakker om noget der har med TV at gøre, så har jeg også været lidt bidt af TV-kanalen ID (Investigation Discovery). Jeg elsker at læse krimier og noget om mordgåder, så den kanal er perfekt til mig. :D Er super glad for at den er blevet en del af min TV-pakke efter jeg fik skiftet over til Fullrate.

En ting jeg for sjov købte hjem fra eBay i April endte med at blive en favorit her i Maj. Det er den blonde choker I ser her på billedet. Jeg er faktisk blevet så vild med den, at jeg også har bestilt en hjem i en lidt anden stil i hvid/creme.

En ting jeg snart har fået brugt op fordi jeg bruger den konstant og hele tiden er den læbepromade med aloe vera og jojoba fra Forever jeg fik i starten af måneden. Mine læber bliver så lækre bløde af den og så dufter den fantastisk. :)

Sidst men ikke mindst, så er der min SERIO Powerbank jeg købte i April. Jeg har ikke været så heldig med powerbanks før, så jeg blev positivt overrasket da det viste sig at denne kunne lade min telefon op flere gange. Så den er jeg virkelig glad for.


Det var mine månedens favoritter. :) Hvad har I været særligt glade for i Maj måned?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)