Goodiebox September 2016

Jeg har før brugt PostDanmark når det kommer til min Goodiebox, og der har været flere gange hvor der har været problemer og hvor de ikke har givet mig besked om at den lå klar, så jeg tænkte at jeg ville prøve DAO nu hvor de langt om længe er begyndt at levere pakker her på adressen (gjorde de ikke før). Og jeg har nu prøvet at få leveret pakker af dem to gange og jeg er super tilfreds. Så jeg holder mig til DAO fremover når det kommer til Goodieboxen - og andre hvis jeg får muligheden for at vælge dem.

Det betyder så også at jeg har fået min box forholdsvis tidligt i dag. Nu bliver det bare spændende at se hvad de har fundet på til denne måned.

● Human+Kind - Wash-Off Facial Cleanser - Dette er et brand jeg efterhånden har prøvet en del forskelligt fra. Denne gang har vi fået en ansigtsrens og det kan jeg seriøst altid bruge, så den er jeg glad for. Det gode ved deres produkter er at de er lavet af naturlige produkter og derfor ikke indeholder ting der ikke er godt for huden. Denne er god til især at fjerne makeup og skidt og sørger for at hudens naturlige olier bliver hvor de skal være.
Vejl. pris 59 kr

● Human+Kind - Deep Cleansing Cloth - Den blødeste og mest behagelige klud jeg længe har rørt ved. Hold nu op hvor er den lækker! Den er jeg overraskende glad for at have fået med denne gang. Og den er jo perfekt sammen med ansigtsrensen. Skal helt klart bruge den i aften når jeg skal gøre mig klar til at hoppe i seng. :D
Vejl. pris 49,95 kr

● Manna Kadar - Radiance Bronzer & Highlighter Duo - Dette brand kender jeg intet til. Det er en bronzer og highligher som også kan bruges som øjenskygge. Jeg vil så også sige at brozeren ikke liiiige er min kop te. Den er alt for shimmer-agtig og ja.. det er for mig bare ikke særligt pænt. Hightligteren er rigtig fin, men.. jeg bruger ikke rigtig den slags når nu min hud er så olieret. Og øjenskygger mangler jeg ikke, så tror faktisk slet ikke at jeg får brugt denne. Og synes på ingen måde at den er prisen værd. Der er næsten intet i og det er svært at komme til bronzeren med en børste. Såå.. jeg er på ingen måde imponeret over denne.
Full size - Vejl. pris 139,95 kr

● Vita Liberata - Fabulous Self Tanning Tinted Lotion - *Suk* Det her self-tanning helved bliver bare ved og ved i disse boxe og nu gider jeg altså ikke have flere tak! Jeg synes ikke at de utal af selvbrunere der er på markedet giver noget godt resultat og jeg er efterhånden ved at være træt af at det åbenbart er blevet et krav at man skal være tan og ligne en gulerod. Stop nu. Og denne er helt forkert til mig og min gennemsigtige hud. Har fået den der hedder "Mellem". Det er virkelig en ommer Goodiebox. Og lad os nu bare byde Efteråret velkommen og være stolte over vores blege Efterår/Vinterhud. Vi er jo Danskere for crying out loud! Vi er ikke født med chokoladebrun hud. Og lad os da bare være stolte over det. :D
Vejl. pris 219 kr

● Lord & Berry - Line/Shade - Man går aldrig helt galt i byen med en sort eyeliner, og brandet Lord & Berry er jeg efterhånden blevet ret glad for. Denne har en dejlig blød konsistens og det gør den let af blende ud, så man kan få et virkelig smukt smokey-look. Helt klart noget jeg vil prøve her en af dagene. Og så skulle den gerne være vandfast, så den skulle kunne bruges på den våde vippekant. Endnu en ting der skal testes. Sidst men ikke mindst, så er den kul-sort og det er et virkelig stort plus i min bog.
Vejl. pris 119 kr

● Naobay - Oxygenating Cream Moisturizer - Øv øv øv.. En creme til ansigtet. Endnu et produkt jeg ikke kan bruge pga. min olieret hud. Jo der står godt nok at den kan bruges til alle hudtyper, men jeg er ekstremt olieret og der er creme virkelig bare en dårlig idé. Såå.. Desværre må jeg give denne videre til en der kan bruge den. Jeg er nu ellers ret glad for Naobay produkter, men når det kommer til creme til ansigtet, så er det en virkelig dårlig idé i mit tilfælde.
Full size - Vejl. pris 209 kr

Det var meget 50/50 denne måned. Halvdelen kan jeg bruge og resten... slet ikke.. Så det er lidt surt og man er en smule bitter over at have brugt penge på det når det er tilfældet. Men sådan noget sker jo en gang imellem. Håber bare at jeg kan finde nogen der kan bruge de produkter jeg så ikke kan bruge. Og så håber jeg virkelig at de sparker røv i Oktober og kommer med nogle lækre Efterårsprodukter og IKKE de skide selvbrunere. Gider ikke det pjat. Nu er det på tide at den blege hud bliver hyldet! Og så skal vi altså have noget hygge, noget gyldent og noget lækkert til de mørkere looks i næste box. Basta! :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)