Anmeldelse af Nescafé Dolce Gusto Kaffemaskine

Så har jeg haft noget tid til at teste min nye Nescafé Dolce Gusto kaffemaskine, som jeg anmelder for Buzzador. Jeg har prøvet lidt forskellige af de kaffevarianter vi fik med, og jeg synes godt nok at der er nogle af dem der er meget bitre. Så vant til kaffe er jeg endnu ikke blevet - hvis jeg da nogensinde bliver det. Men har fundet ud af at de er gode i kakao eller i min hjemmelavede frappe. Så jeg kan sagtens bruge dem. Den eneste jeg mangler at teste er teen. Jeg har dog prøvet at lave en kop varm vand til te, og det gik også fint. Men den varmer ikke vandet nok op til at teposerne kan afgive nok smag og en klat honning kan nå at blive opløst, før at det faktisk er blevet for koldt. Men det betyder jo bare at den gør kaffen, kakaoen eller hvad man nu laver drikkeklar med det samme. Man behøver ikke sidde og vente på at det bliver lunkent nok til at man kan drikke det.

Selve designet på kaffemaskinen synes jeg faktisk er ret lækkert. Ja den er ret moderne af udseende, men det har jeg faktisk ikke noget imod. Der er lidt "rumskib" over den og jeg elsker jo sådan noget. Såå.. Selvom den måske ikke passer ind i min stil herhjemme, så er den en dejlig skæv detalje i køkkenet. Den har det dog med at "sprutte" lidt når den brygger de forskellige kaffer, men tror det har noget at gøre med at der er lidt langt ned til bunden af koppen. Så det er ikke noget der irriterer mig så meget. Man kan jo bare lige tørre af omkring koppen når man er færdig. Værre er det ikke.

Jeg er faktisk så stor fan af den at jeg gik ud og købte noget kakao til den. :D Jep.. Jeg måtte simpelthen prøve en kakao også. Kan se andre fik kakao med, men så heldig var jeg desværre ikke. Men var heldig at de havde en på hylderne sidste gang jeg var nede og handle.

Så alt i alt er jeg faktisk ret glad for denne rum-inspireret maskine og jeg er super glad for at jeg fik chancen for at prøve den af. :D

2 kommentarer:

  1. De har flere slags kakao så vidt jeg ved.. ;)

    Glæder mig til at komme på besøg og få en lækker kop kakao.. ha ha

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. I know, men der var kun den ene slags nede i Brugsen. Ved ikke hvordan udvalget er i Føtex. Har ikke tjekket endnu. :)

      Slet