Viser opslag med etiketten Buzzador. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Buzzador. Vis alle opslag

Jeg har buzzet nogle "Love Beauty and Planet" produkter igennem Buzzador

Reklame for Buzzador og Love Beauty and Planet. Produkterne er sendt til test. Meningerne er mine egne. 

I samarbejde med Buzzador har jeg fået lov til at teste disse "Love Beauty and Planet" produkter. De søgte nemlig nogle buzzere der ville teste en af de tre serier der var at vælge imellem og det ville jeg da gerne prøve.

Man kunne vælge imellem Volume and Bounty serien som er med kokosvand og honningduftende mimosa-blomst som skulle give fugt til håret og gøre det stærkt og fuld af spændstighed. Happy and Hydrated serien som er med sheasmør og sandeltræolje som skulle give håret ekstra meget fugt og gøre håret glat og sundt. Det var måske nok denne serie jeg burde have valgt da de i sidste øjeblik ændrede det til Oceans Edition serien som er med naturlige havalger og opfriskende eukalyptus - hvilket er så meget mig! - men jeg endte med at vælge den tredje og sidste i stedet for.

Nemlig Blooming Colour serien som er en serie til farvebehandlet hår, og derfor det oplagte valg da jeg jo farver mit hår i en mørk brun farve for at skjule mine millioner af grå hår. Og jeg vil gerne bruge produkter der kan få farvens intensitet til at vare lidt længere. Denne serie er med fugtgivende muru muru smør og håndplukkede roser og skulle pleje og fugte håret imens de giver glans. Så det lyder jo ikke helt dårligt. For håret kan godt blive lidt tørt af hårfarvning og derfor er det vigtigt med god fugt for at få det til at se sundt og pænt ud i længden.

"Love Beauty and Planet" er faktisk et brand som jeg har kigget på i noget tid da jeg synes deres produkter virker interessante. De laver produkter som er bedre for miljøet og det gælder både selve produktet og emballagen. Noget som alle brands burde tænke noget mere over. Udover hårprodukterne har de også kropspleje produkter og ansigtspleje produkter. Jeg er især interesseret i at prøve alle produkter i deres Oceans Edition serie da duften på den er så meget mere mig.

For ja.. Duften af rose i disse produkter er virkelig ikke særlig god. Den er ret kvalmende og.. "gammel kone"-agtig som man kaldte den slags dufte i gamle dage. Jeg er ikke fan. Og duften hænger desværre ret længe i håret, så man har faktisk ikke lyst til at bruge dem hver gang man er i bad. Så jeg fortryder ret meget at jeg ikke valgte en af de andre serier. Men selvom duften er ganske forfærdelig så synes jeg at håret føles ganske okay efter brug af både shampoo og balsam. Uden balsam er håret tørt som hø, så balsam er et must hvis man bruger shampooen.

Jeg kan ikke rigtig bedømme effekten for glans og fugt så meget endnu, da jeg ikke mener at jeg har brugt produkterne længe nok til den slags, så det kan jeg ikke rigtig kommentere på.

Så det er lidt ærgeligt at jeg endte med at få denne serie hjem. Jeg ville nok have haft mere glæde af at prøve dem hvis det fx. var den med duft af eukalyptus. Ohhh well.. det ved jeg så nu. ;)

Jeg har testet en "Dish Buddy" fra Tchibo igennem Buzzador

Reklame for Buzzador og Tchibo - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
I samarbejde med Tchibo og Buzzador har jeg fået lov til at teste denne "Dish Buddy". En 3-in-1 washing-up cube. Jeg troede seriøst ikke at jeg nogensinde ville blive valgt til en kampagne igen, så jeg blev ret overrasket over at få lov til at teste denne. Men det bliver så nok også den sidste kampagne derfra for mit vedkommende.

Men tilbage til denne multi opvaskebørste. Den er fra Tchibo og har flere forskellige funktioner. For det første kan man fylde den op med opvaskemiddel hvilket jeg synes er super smart!

Man trykker på knoppen foroven for at få lidt opvaskemiddel ud i selve børsten. Man skal dog være forberedt på at hvis man har lange og skrøbelige negle, så kan man med næsten 100% garanti regne med at smadre neglen ved at gøre dette. Knoppen er af gummi og den skal virkelig trykkes langt ned for at få noget ud. Så det er i min verden et meget stort minus. Det er pænt besværligt. Havde der været en lille hård dims under den, som kunne hjælpe med at danne et tryk, så ville det have fungeret så meget bedre. Men det er der ikke i denne, så der skal bruges en masse kræfter.

Børsten lever desværre ikke op til mine forventninger til en opvaskeførste. Jeg ved at mange elsker disse stive plastikbørster, men jeg er mere til en naturlig og blødere børste. Jeg synes nemlig ikke at disse gør tingene ordentligt rene. Men de andre funktioner er mere brugbare for mig.

Der er nemlig en side med en "skraber" som er god til at fjerne madrester der fx er brændt på. Perfekt til at rengøre en pande eller gryde. Derudover er der også en nubret side som er god til lidt mere skånsom men stadig grov-rengøring af ting. Så de to funktioner er langt mere brugbare for mig end den alm. børste-del. Så denne kube er ikke helt ubrugelig for mig, men hvor ville det have været rart hvis alle tre funktioner var gode - altså levede op til mine krav. ;)

Men nu ved jeg da, at jeg nok ikke skal have flere af disse. Så jeg holder mig nok til min alm. opvaskebørste og så kan jeg bruge denne til de der "skrabe"-funktioner en gang imellem.

#dishbuddybuzz #buzzador


Jeg har en rabatkode på 10% til jer hvis I ønsker at shoppe lidt Tchibo produkter! Den kan bruges på Tchibo.se og er gyldig fra d. 1/1 til d. 29/2 2020. Koden er BUZZ10 - Den kan dog ikke bruges på deres kaffeprodukter. Men den skulle virke på alt andet. ;) Og jeg må sige at de faktisk har overraskende mange interessante ting på deres site. Ting jeg selv kunne finde på at bestille hjem.

Jeg har testet "Minéral 89" fra Vichy igennem Buzzador

Reklame for Vichy. Produktet er blevet tilsendt til test igennem Buzzador. Dette er mine egne meninger.
I samarbejde med Buzzador og Vichy har jeg fået lov til at teste denne "Minéral 89" daglige booster til huden. Jeg har ikke rigtig nogen fast rutine når det kommer til hudpleje, da jeg lidt har givet op. Jeg har så dum og fedtet en hud som er fyldt med akne at man til sidst smider håndklædet i ringen. Jeg har i hvert fald ikke fundet de perfekte produkter til min hudtype endnu. Men jeg tester gerne produkter af for at se om de kunne fungere. Og derfor valgte jeg også at søge en plads i denne kampagne. For det kunne jo være at min hud simpelthen manglede fugt?

"Minéral 89" er en styrkende og fugtgivende booster som skal påføres direkte på rengjort hud. Den skulle altså gerne beskytte huden og give den mere fugt og glød. En god forberedelse til eventuelle andre hudpleje produkter. Produktet indeholder mineraliserende termalsk kildevand samtidig med at den indeholder en masse gode mineraler. Derudover så indeholder den også hyaluronsyre, som er en vigtig del af huden og som tilfører cellerne fugt og opretholder dens sundhed og smidighed. Det gode ved denne booster er at den skulle være velegnet til alle hudtyper, så min fedtede hud skulle gerne kunne samarbejde med denne. Alt det lyder jo meget godt, men har den så været god?

Jeg var spændt på hvordan konsistensen af denne booster var, da jeg ikke er ret glad for fedtede produkter når nu min hud i forvejen er ret fedtet. Derfor blev jeg ret glad for at opdage at den på ingen måde føles fedtet og når den er blevet masseret godt ind i huden så trænger den faktisk ind og ligger ikke bare som en hinde på overfladen. Dét var en ting der for mig var super vigtig. Der skal kun to dråber til (eller små pump) og de påføres så over hele ansigtet efter en god ansigtsrens - både morgen og aften.

Dog kunne jeg stadig godt mærke den på huden. I starten vidste jeg ikke helt om jeg kunne leve med det, men efter en lille uge, så vænnede jeg mig faktisk til det. Selvfølgelig skal huden også lige have lov til at vænne sig ordentlig til at jeg nu bruger denne booster så jeg kan endnu ikke se den store forskel fra før og efter. Ja min hud føles anderledes og jeg ved endnu ikke hvordan den reagerer under en foundation, men det må tiden vise. Men indtil da har den været en fast del af min rutine hver morgen og aften og jeg er spændt på at se hvordan det ser ud på længere sigt. Forhåbentlig ændrer det en smule på mine hudproblemer. Who knows?

Har I prøvet den, eller bruger I den nu? Hvis ja, hvordan har jeres resultater så været?

#mineral89 #wintheday #Vichy #buzzador

Hvis du selv skulle have fået lyst til at blive en Buzzador, så kan jeg fortælle at det er 100% gratis! Så smut ind og tilmeld dig allerede i dag. Men vær opmærksom på, at der godt kan gå lidt tid før du får tilbudt den første kampagne. Det kommer nemlig meget an på de interesseområder du taster ind. Og når du så er kommet igang, så kommer det også an på hvor seriøst du tager det. Jo mere du buzzer og deler på de sociale medier, jo mere oplagt er du for de forskellige kampagner. Tilmeld dig ikke hvis det bare er for at få en masse gratis ting. Grådighed giver dig ikke flere kampagner.

Så hvis du tænker det kunne være spændende at teste lidt nye produkter af en gang imellem og dele dine erfaringer og nogle af produkterne med venner, familie og bekendte, så smut ind og tilmeld dig. Vær en del at testpanelet og hjælp de forskellige brands med, at få spredt budskabet om deres produkter, og del din feed-back online og i din omgangskreds.

Jeg har været en Buzzador siden 2008 og jeg kan varmt anbefale det. ;)

Jeg har testet en Panasonic Epilator igennem Buzzador

*Reklame* | Produkterne er blevet tilsendt til test igennem Buzzador. Dette er mine egne meninger.
Jeg har holdt lidt igen med at tilmelde mig de forskellige kampagner, som Buzzador har sendt ud det sidste års tid, men da de søgte testere til en epilator sendte jeg straks en ansøgning. Jeg har ikke rigtig set nogen grund til at teste de forrige produkter, men denne epilator kunne jeg virkelig godt tænke mig at prøve. Jeg har nemlig problemer med shavere så længe jeg har psoriasis på benene, under armene og andre steder hvor jeg gerne ønsker at fjerne hår. Det er et blodbad hver gang fordi barberbladene får fat i mine psoriasis pletter og får revet store stykker hud af. Derfor gør jeg ikke så meget i det længere og jeg hader det. Men det kan jeg ændre på nu.

Med denne Panasonic ES-EL8A Epilator kan jeg nemlig fjerne hår uden at min psoriasis bliver revet op og begynder at bløde. Det er så rart! Og så føles mine ben faktisk mere bløde efter brug af denne end de gør når jeg bruger en shaver. Det fede ved denne er også at den er dejligt bred og kan bevæge sig 90° så den kan følge kroppens former. Så man skal ikke være bange for at komme til skade, som man jo skal passe på med en shaver. Man kan bare presse den ind mod huden og lade den følge formerne uden problemer. Så lækkert og den er super nem at bruge. Jeg er stor fan! Og jo det er ikke helt smertefrit, men jeg synes det er så minimalt med smerte at det ikke er noget særligt. Jeg har i hvert fald ikke problemer med at bruge den.

Den kan også bruges i badet, men det har jeg ikke turde endnu. Jeg har altid været meget usikker med at bruge elektroniske produkter under bruseren, men det kan godt være at jeg skal prøve det en dag. Men det er sku rart at man kan gøre det "tørt" også. At man ikke nødvendigvis skal i bad for at kunne få barberet ben. Det er en af de ting der tiltrak mig ved denne.

For at det ikke skal være løgn, så er der faktisk flere funktioner i denne lille sag. Ikke nok med at det er en epilator, så følger der flere forskellige hoveder med så man kan bruge den til andre ting også. Fantastisk! Det var jeg faktisk ikke klar over.

Der er som sagt epilatorhovedet og en lille skåne-hætte til de mere følsomme områder. Derudover er der en lille mini epilator til fx bikinilinjen og under armene. Og så er der faktisk også et hoved til barbering! Den har jeg dog ikke turde at bruge endnu, men den er super fin og der følger en "bikini-kam" med, som man kan bruge down-under. Smart! Så det hovede er en shaver og en pop-up trimmer i et. Og sidst men ikke mindst så er der faktisk også en "fod-fil" med. I ved sådan en "sten" som der sidder på en elektronisk Scholl fodfil. Ikke helt så stor, men stor nok. Og de forskellige hoveder er super nemme at skifte ud!

Jeg blev faktisk også lidt overrasket over at se at der er lys i den. Der er en knap lige under hovedet som man kan trykke på. Man kan altså vælge om der skal være lys eller ej. Super lækker detalje. Og især praktisk hvis man om aftenen kommer i tanke om at man skal afsted dagen efter og egentlig gerne lige vil have fikset benene. Og ja.. den situation har jeg selv stået i mange gange. :P

Jeg er blevet forelsket i dette elektroniske vindundermiddel. Jeg er ikke så vild med farven, men det er noget jeg kan leve med så længe den er så lækker at bruge. Jeg kan varmt anbefale jer at prøve den. Medmindre I er meget imod en smule stikkende fornemmelse under brug. Men det er resultatet værd.

#PanasonicEpilatorBuzz #PanasonicBeauty #Buzzador

Hvis du selv skulle have fået lyst til at blive en Buzzador, så kan jeg fortælle at det er 100% gratis! Så smut ind og tilmeld dig allerede i dag. Men vær opmærksom på, at der godt kan gå lidt tid før du får tilbudt den første kampagne. Det kommer nemlig meget an på de interesseområder du taster ind. Og når du så er kommet igang, så kommer det også an på hvor seriøst du tager det. Jo mere du buzzer og deler på de sociale medier, jo mere oplagt er du for de forskellige kampagner. Tilmeld dig ikke hvis det bare er for at få en masse gratis ting. Grådighed giver dig ikke flere kampagner.

Så hvis du tænker det kunne være spændende at teste lidt nye produkter af en gang imellem og dele dine erfaringer og nogle af produkterne med venner, familie og bekendte, så smut ind og tilmeld dig. Vær en del at testpanelet og hjælp de forskellige brands med, at få spredt budskabet om deres produkter, og del din feed-back online og i din omgangskreds.

Jeg har været en Buzzador siden 2008 og jeg kan varmt anbefale det. ;)