_____________

"Uhyret i Essex" af Sarah Perry - Noget rører på sig i det dybe blå!

Reklame for Lindhardt & Ringhof og forfatter Sarah Perry - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
I December måned så jeg at Lindhardt & Ringhof ville udgive denne bog, "Uhyret i Essex" af Sarah Perry, senere på måneden og de var så søde at sende mig den til anmeldelse. Jeg havde læst et par anmeldelser af den, og den lød som en stille og rolig bog, som jeg kunne hygge mig med efter Julen. Det er ikke den type bog jeg normalt læser - sprogmæssigt (Det foregår i det 1800-tallet) og så selve historien. Jeg indrømmer at "Uhyret" var noget der tiltrak mig denne bog, men også lidt det historieske. Det er flere år siden jeg har læst en historisk roman, så jeg tænkte at jeg lige ville prøve mig med den genre igen, og det fortryder jeg på ingen måde, fordi den har været en rigtig god bog at slutte året med. Og nu er det så blevet tid til at anmelde den. ;)

Der går rygter om at der befinder sig et uhyre ved kysten i den lille kystby Aldwinter i Essex. Et havmonster der efter sigende skulle have taget menneskeliv for mange hundrede af år siden og nu er begyndt at gøre det igen. Et uhyre der får Cora Seaborne til at rejse dertil da hendes kontrollerende og ubehagelige mand dør. Nu er hun endelig fri og rejser med en lettelse fra hovedstaden sammen med sin veninde. En veninde der ikke helt er tilfreds med den person Cora er endt ud med at forvandle sig til. For den rige kvinde der gik klædt i dyre klæder er ... forsvundet. Tilbage står nu en kvinde der klæder sig i en stor mandefrakke, store støvler og... har snavs i ansigtet. Alt noget der følger med at være interesseret i naturvidenskab og arkæologi. Men Cora er lykkelig - det kan man ikke benægte. Hun vil finde dette monster og hun vil finde en naturlig forklaring på de hændelser der sker i Aldwinter. Måske er det en ny dyreart? Måske en gammel der endnu ikke er uddød? Synspunkter der ikke nødvendigvis bliver taget godt imod af den lokale sognepræst i kystbyen.

For Cora møder nemlig den lokale sognepræst, William Ransome, igennem nogle fælles bekendte, og det er tydeligt at de ikke deler de samme synspunkter. Will mener nemlig at de vilde rygter om søslangen går imod troen på Gud og det hører sig ikke hjemme i deres lille by. Folk skal lade rygter være rygter og tænke i Guds baner i stedet for. En holdning som Cora ikke kan dy sig for at stikke lidt til og drille Will.

Gnisterne flyver imellem de to, og selvom de skændes ustandseligt, så udvikler deres bekendtskab sig til et venskab og et ret så specielt forhold. Men Will er i vildrede. For han har kone og børn og de følelser han er begyndt at have for Cora hører ikke hjemme i det venskab. Men de kan ikke undvære hinanden og de ender med at påvirke hinanden på måder som de ikke selv havde regnet med. De begge får rykket lidt på deres forskellige holdninger og i takt med at mystikken om det farlige uhyre ved kysten bliver løst, bliver de klar over hvad de skal gøre. Skal det hele ende godt alligevel? Og hvad var dette monster? Skal de frygte det?

Historien endte faktisk slet ikke med at blive det jeg troede den ville være. Den var langt mere uskyldig og .... almindelig. Egentlig burde jeg være skuffet, men det er jeg ikke. Det er så sød en historie og den fortæller ret godt hvor meget rygter og frygt i et samfund kan få folk til at se ting og skabe situationer som slet ikke findes. Men at man også kan stå stærkt når man står sammen. Og så er der de små problematikker i 1800-tallet som er spændende at "høre" lidt om. Og så er der jo også en snært af en kærligheds-romance deri. En forbudt men spændende romance.

Jeg skulle lige vænne mig til sproget og til at den godt kan virke en smule langtrukken og ikke særligt spændings-orienteret, men da det så var overstået. så synes jeg faktisk at historien bag var super hyggelig og en skøn adspredelse fra de andre genre jeg normalt læser. Måske jeg skulle overveje at læse nogle flere historieske romaner i det nye år? Det er i hvert fald ikke helt utænkeligt. :)

Min Goodreads rating:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)