Et par hyggelige og nostalgiske Påskedage sammen med familien

Vejret har været bedre end forventet i de første tre dage af den forlængede weekend og jeg har haft nogle virkelig hyggelige dage sammen med familien. Som jeg nævnte i mit sidste update-indlæg, så skulle vi have besøg af min søster, hendes kæreste og min elskede lille niece. De kom Fredag og overnattede til i dag så jeg har været nede hos de gamle begge dage.

I går var en meget nostalgisk dag. Min søster og jeg besluttede os nemlig for at ville gå op til vores gamle skole og se hvordan der ser ud den dag i dag. Vi fik lokket Saga, søs' kæreste, vores mor og hundene med. (Vores far var nede til noget møde og blev lidt overrasket over at komme hjem til et helt tomt hus. UPS! *Haha*) De andre tog dog turen hjem før min søster og jeg, så vi besluttede os derfor for at se på flere gamle steder fra barndommen. Så vi fortsatte fra skolen og op til vores gamle hus i området. Derefter ned af en sti vi gik ofte på ned til et meget - dengang - brugt lyskryds. Derfra fortsatte vi af endnu en sti bag ved noget beboelse og kom ud i et stort grønt område hvor vi legede meget ved som børn. Og så tog vi en lille omvej hjem til de gamle igen. Turen var meget lang, men fordi der var så meget at kigge på, gamle minder osv, så lagde vi ikke rigtig mærke til hvad kroppen sagde. Det skete dog da vi næsten var hjemme. Shit kroppen brokkede sig. *Haha* Men jeg har det overraskende fint i dag. Så næste gang de kommer til Fyn tager vi endnu en meget lang nostalgisk tur bare i den anden ende af byen. :) Selvom knæet er hævet og det andet ben også brokker sig lidt i dag, så kan jeg leve med det. Det var hele turen værd. Og så fik vi også virkelig nostalgisk aftensmad da vi kom hjem igen. Altså en virkelig hyggelig dag og jeg nødt lidt alenetid sammen med min søster.

I dag tænkte vi at vi ville være modige og tage ud og kigge i lidt forretninger, men holy shit! Selvom det var rart at få købt lidt forskelligt, så var det skrækkeligt! Folk går jo totalt amok! Så vi var totalt bombet da vi kom hjem igen. Vi ville egentlig have været forbi en af vores lokale genbrugsbutikker, men opgav tanken om det. Så vi tilbragte i stedet lidt tid nede i de gamles have, jeg fik klippet spidser på min søster og mor og så stod den ellers bare på en over-the-top påske-middags-mad. Så dagen startede med stress og chok og stoppede med at stoppe os med mad og kage. :P Og NU er jeg bare træt. Ville egentlig have siddet lidt ude på altanen nu hvor solen er fremme, men jeg vil egentlig helst bare ligge i sofaen og bare dovne den resten af dagen. Lyder det ikke som den perfekte plan? :D

Sådan kommer Søndag og Mandag nok også til at se ud hvis vejret skal blive så dårligt som de siger. Men det er jo Påske og fridage, såå... jah.. Det er helt okay. ;) Et par skønne dovnedage here we go!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)