
Første, anden og tredje bog i denne small-town western serie har jeg allerede læst og I kan læse mine anmeldelser af dem her: "Wild Love" og "Wild Eyes" og "Wild Side"
Fjerde og sidste bog i serien hedder "Wild Card" og min anmeldelse får I her. :) Enjoy!

Gwen er stadig ked af at hun aldrig hørte fra Bash, men hun valgte at forsøge at komme videre. Og derfor står hun nu modvilligt til hendes kærestes fødselsdag. Og har mødt familien. Selvom deres forhold ikke er så seriøst for hende. Og pludselig står manden der fik hendes hjerte til at banke vildt foran hende. Bash! Hendes kærestes biologiske far! Manden der aldrig skrev til hende! Og han virker vred. Det burde da være hende der skulle være vred! Og efter et mindre skænderi går det op for dem begge at der er sket en mindre misforståelse. En misforståelse som forhindrede dem i at genoptage kontakten. En misforståelse der nu har spændt ben for dem. Gwen er i forhold. Med Bashs søn. Deres chance er forspildt. Eller er den?
Bash er knust. Gwen er nu forbudt for ham at drømme om. Der kan aldrig blive noget imellem dem. Det kan han ikke sætte sit skrøbelige forhold til sin søn på spil over. Men da Gwen pludselig dukker op i Rose Hill som byens nye yoga instruktør, og bliver venner med en eneboer som Bash har valgt at hjælpe tilbage til livet, kan de ikke undgå at være i nærheden af hinanden. Og nu er de begge flyttet ind hos ham. Det kan kun gå galt. Men hvis de kan blive enige om at holde afstand til hinanden så burde det kunne lade sig gøre. Men er det overhovedet muligt for dem? Vil deres tiltrækning være for stærk? Tør Bash åbne sit ødelagte hjerte op og give Gwen adgang til det selvom det er forkert? Vil Gwen kæmpe nok for det hun vil have eller vil hendes mod svigte hende?

Jeg er slet ikke klar til at sige farvel til denne serie, men desværre var dette sidste bog i den. Åhhh altså hvor jeg dog elsker Elsie Silvers bøger! Hun er virkelig en mester til denne slags historier og jeg glæder mig meget til at hendes næste serie begynder at udkomme. Den næste serie hedder "Emerald Lake" og første bog er faktisk allerede udkommet. Og købt. ;) I kan tro at jeg glæder mig til at læse videre i hendes univers. Jeg har jo nærmest abstinenser allerede! :D Nu starter den grumme ventetid bare på at hele serien udkommer. Og hvis I kender mig, så er tålmodighed ikke min stærkeste side. Slet ikke når det kommer til bøger. :P
★★★★★


Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)