Muligvis ny skoletaske til de korte dage

Den taske jeg har nu er ved at gå fra hinanden. Ikke min rygsæk, men den taske jeg bruger til de korte dage hvor jeg ikke skal have så meget med, så jeg tog chancen da jeg fik et gavekort til Zalando og kiggede efter en derinde. Fandt så en lækker skuldertaske fra O'Neill. Har valgt den i sort da den er mere neutral. Dog er den ikke så stor som jeg havde håbet, men den kan bruges. (: Kan i hvert fald have mine ting i uden problemer.

Jeg kan godt lide at den har et sporty look, så den ikke virker for tøset eller for damet, hvilket jeg hurtigt synes tasker kan blive. Men den er heller ikke alt for sporty da den har det blomstrede mønster. En rigtig god blanding efter min smag. (:

Materialet den er lavet af er kraftigt og det er en kæmpe fordel da den så ikke er så nem at slide i stykker, og så kan jeg bruge den som computertaske også da der er computerrum i den. Så bøger og computer kan ligge hvert for sig.

Noget af det som jeg faldt for var selvfølgelig designet men også det at der både er skulderrem og alm. håndtag. For med den gamle blev jeg hurtigt ret træt af at gå med den i hånden da den blev utroligt tung, og den var besværlig at bære på skulderen, så denne vil helt klart være rar at gå med, da jeg kan skifte så jeg ikke bliver alt for smadret i arm og skulder.

Udover tasken her tog jeg chancen for at finde en julegave for de resterende penge - hvilket ikke var mange - så derfor kommer der ikke lige billede ind af den her. Men er sikker på at min far nok skal blive glad for den. (:

Derudover så kan jeg fortælle at det ikke er sidste gang at jeg benytter mig af Zalando.dk's webshop. Jeg har nemlig set at de også sælger Qualy som jeg er ret glad for, så det kan være at jeg en dag smider en bestilling mere afsted dertil. (: Kan varmt anbefale dem i hvert fald.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)