Matas Shopping


Så blev det tid til at bruge det første gavekort jeg havde fået i julegave. :D Jeg havde planlagt at skulle købe nogle ting dernede, men kommer hjem og kommer i tanke om alt det man så glemte at købe. Flot! Så må vente med at købe shampoo og balsam til når det kommer på tilbud i Føtex. Øv øv øv, men der er ikke noget at gøre ved det. :) Men jeg fik da nogle andre lækre ting med hjem.

Inden jeg lagde mig til at sove i nat, besluttede jeg mig for at fikse mine negle og neglebånd, da min psoriasis virkelig har ødelagt dem. De var meget ujævne og der var utroligt mange "huller" i neglene. Det er altså bare IKKE pænt. Jeg har så sådan en negle-buffer hvor der er neglebånd-høvl i, og så er der de 4 stadier til polering af neglene. Høvlen virker stadig fint, men det første step i poleringen gik ikke så godt. Der er ikke rigtig så meget slib over det mere, så måtte købe en ny da jeg var nede i Matas. Desværre har de ikke længere den med høvl, så det er godt jeg ikke har smidt den ud endnu, men glæder mig til at teste poleringen næste gang jeg skal have ordnet negle. :D Denne koster 45 kr.

Jeg var også lige forbi lakkerne og fandt denne fine lak fra GOSH med navnet "40 Euphoria". Jeg elsker det farvespil der er i den, og så har jeg endnu ikke prøvet lakker med denne slags glitter (strimler), så den måtte jeg altså have med hjem. :) Har hørt mange brokke sig over disse lakker, men jeg har lige prøvet den på én negl, og jeg har ikke noget problem med at de stritter og derfor river. Så den skal nok blive brugt flittigt sammen med den jeg har fra ELF i samme farve bare med flager. :D Nu kan jeg ikke vente til efteråret hvor disse lakker er PERFEKTE til. :D Gav 30 kr for denne.

Efter jeg har testet de lækre produkter fra Comwell, så har jeg virkelig haft lyst til at prøve noget mere fra dem, og da jeg vidste at Matas solgte deres produkter, så måtte jeg altså lige have noget med hjem herfra også. :) Jeg har derfor købt denne lækre fodbad salt. :D Jeg har ellers normalt kun brugt alm. groft salt og nogle olier og sæber når jeg tog fodbad, så nu kan jeg langt om længe prøve det med den rigtige type salt. :D Har helt lyst til at prøve det med det samme. Denne var i den lidt dyre ende og koster 70 kr.

Jeg er også ved at være i krise når det kommer til løst pudder, og jeg gider ikke skulle bestille det online og vente over en måned på at få det hjem, så derfor har jeg valgt at teste denne fra Rimmel. Den virker lys nok og den skal jo alligevel blandes med min HD def. pudder fra ELF, så den skal nok kunne bruges. :) OG ELF STARTER FØTEX MED AT SÆLGE I DET NYE ÅR!!!! Spørg lige om jeg er glad. :D Denne Pudder fra Rimmel gav jeg 90 kr for. Den er ret dyr, men håber satme også den er god.

Sidst men ikke mindst, så har jeg købt en ansigtsvask og en ansigtsvand af Matas' eget mærke. Jeg har stadig en del tilbage, men jeg kunne se disse var på tilbud, så købte altså 2 af de store, og så løber jeg da ikke tør lige foreløbigt. :D Gav små 60 kr for dette "sæt". :D Satme billigt.

Så alt i alt har det været lidt dyrt, men med et gavekort på 300 kr så slap jeg selv med små 24,50 kr. BILLIG SHOPPING! :D Hvor jeg dog elsker gavekort. *Hehe*


English version:
Translate the post from the option in the sidemenu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)