Dagens Kreative Indslag
Den første DIY I får her i julekalenderen er hvor I kan lave jeres egen julekrans. I kan bruge den på bordet men også hænge den på døren som jeg endte med at gøre. :D Jeg lavede en sidste år uden at vide hvad jeg skulle gøre, og det er den process I får her. Det er genbrug, men håber I kan bruge det alligevel. Og hvis I ender med at lave en, vil jeg da meget gerne se billeder. :DSom det første tog jeg en avis og rullede nogle sider sammen, som jeg så viklede ståltråd udenom for at holde den sammen og gøre den rund.
Så blev det tid til at der skulle gran på. Jeg klippede nogle passende grene af - gerne med lidt skud - og viklede dem fast med ståltråd, som da jeg sammensatte ringen af avissider. Jeg viklede omkring 2 lag på for at få den rigtige tykkelse, og for at dække avisen indenunder.
Dette er så mit endelige resultat. Det tog ikke ret lang tid og der skulle faktisk ikke så meget gran til.
Så er det blevet tid til at dekorere kransen. For den er jo ikke ret spændende at se på uden pynt. :P Da denne skal hænge på min dør, så har jeg valgt at der skal kugler på. Havde også fundet nogle englevinger frem, men dem droppede jeg. Holder mig til hvide/sølv- og blå kugler da kransen i sig selv er grøn, så farvetemaet er stadig overholdt. (: Ja jeg kører i de hvide/sølv, blå og grønne farver. (:
Og her ser I så det færdige resultat. Er super glad for den og den sidder rigtig godt ude på døren, som I kan se herunder. Håber I kunne bruge denne tutorial til noget, og at den har givet jer modet til selv at prøve at lave jeres egen krans til døren eller andet i år. (:
Dagens TV-Julekalender: Nissebanden
"Julemanden har mistet sit gode humør, og Nissebanden har fået til opgave at genskabe det. Nissebanden består af Hr. Mortensen, Gemyse, Skipper, Lunte og aspiranten Pil.Hvad julemandens humør består af, ved de ikke, men de får af den øverstkommanderende A38 at vide, at det er en blanding af de fire ingredienser: En fryd for øjet, En liflen for øret, En kilderen i næsen og En rislen ned af ryggen.
Nissebanden skal indsamle deres ideer til humørets bestands i poser, som med flaskepost skal transporteres til hovedkvarteret, hvor det vil blive undersøgt nærmere. Men noget er galt, for Pil oplever gang på gang at poserne går i stykker, når hun forsøger at indsamle materiale. Måske er de i stykker, eller også er de ikke stærke nok til at indeholde de rigtige ingredienser."
English version:
Last year I made a small guide of how I made my Christmas wreath for the door.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)