Du kan aldrig få nok af gode Gadgets

Jeg kan i hvert fald ikke. :D Og der er især tale om Powerbanks og Earpods. Jeg bruger normalt ikke min telefon ret meget, men er jeg ude, så er det fra den jeg tjekker alle mine sociale medier, blogger og mange gange også tager billeder med, så strømmen forsvinder ret hurtigt. Det samme gælder min iPod. Strømmen forsvinder på rekord-tid, og det kan godt være pænt frustrerende hvis man er væk hjemmefra hele dagen. Så for mig er det vigtigt at kunne få adgang til lidt ekstra strøm. Og der er det lækkert at have en powerbank eller to med i tasken.

Disse små powerbanks fylder ingenting, og derfor kan man sagtens have et par stykker med sig på farten. Desværre er mine kun på 2600 mah, og det betyder at jeg ikke kan få ret meget strøm på min HTC One. Så derfor er jeg nødt til at have flere med mig. Ved at man kan få dem på 5600 mah, men hver gang jeg har fået muligheden for at få nogen hjem, så har jeg aldrig fået dem selvom jeg selv har kunne vælge. Og så ved jeg ikke hvorfor jeg bliver ved med at få de lyserøde, for det er virkelig min hade-farve - og jeg vælger hver gang en hvid. :P Men jeg overlever. Skal jo ikke kigge på dem.

Men jeg kan klart anbefale jer at anskaffe jer nogle powerbanks. Det er super lækkert at have sådan en backup med sig.

Det sidste jeg heller ikke kan få nok af er earpods. Ved ikke hvorfor det kun er ledningerne på earpods og oplader-ledninger til telefonen som Prinsen gnasker i, men han går ikke i andre og tykkere ledninger. Så derfor er jeg nødt til at have flere earpods på lager. Og nu hvor jeg endelig har fundet nogen som ikke gør ondt at have i ørerne, så skal der da ligge nogle ekstra på hylden. Og disse er virkelig lækre! Jeg er overrasket over hvor glad jeg er blevet for dem og lyden i dem til trods for at det netop er earpods.

Så ja! Det var to gadgets som jeg ikke kan få nok af, og lige pt. er de begge billige på GadgetLab.dk, så smut da lige ind og giv dem et kig. :D


Translate posts in the bottom of my blog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)