Hvordan fandt Irland vejen til mit hjerte?!

Jeg er faktisk blevet spurgt om dette utroligt mange gange, og tænkte at det var på tide at komme med en forklaring. Altså hvordan det hele startede og hvorfor det stadig sidder så dybt i mig. :) For ja.. Irland betyder stadig utroligt meget for mig.
Jeg har altid interesseret mig meget for det keltiske, og det er også en af grundene til at jeg den i dag er så interesseret i Wicca som jeg er. Noget af det første jeg lærte da jeg var lille og begyndte at søge efter information om det, var at de i Irland var meget keltiske. Det fascinerede mig og jeg blev nysgerrig efter at lære mere om dette grønne land der ligger ikke så langt fra mit eget hjemland. Hvad gjorde dette land så specielt?

Selvfølgelig var det faktum, at de var keltiske ret god grund til at jeg allerede der synes godt om landet. Det næste der fangede min interesse var selve kulturen, arkitekturen og deres landskab. Det var så... keltisk det hele! Gamle stenformationer, stenbygninger i det særlige design, at det hele var så grønt og frodigt og historien bag det hele. Jeg kunne sagtens se mig selv rende rundt der i klæder, man gerne ser alfer og naturgudinder fra fantasy-historier i, men som wicca-troende også ser som deres "dragt". Det er meget hippi-agtigt og naturligt. Blomster i håret, lange kjoler og klæder, drømmefangere og nydelig no-stress-musik i øregangene. Ja det er mit billede på det. Irland blev dengang et eventyr-fantasi-land for mig hvor man fandt små nymfer og alfer i skovene der gemte på guld for enden af regnbuen. :D

Da jeg blev ældre fik jeg også øjnene op for deres musik og deres accent. Åhhh det smeltede mig fuldstændig! Musikken er bare altid munter eller fyldt med mystik. Og så var jeg også ret fascineret af de der Riverdansers. Ohhh my de kunne jo skabe magi! Det var smør for mine øregange. Og selve accenten blev jeg forelsket i med hjælp fra de Irske skuespillere. Gerard Butler som kommer fra en Irsk familie er én af mine store favoritter og så er Harry Connick Jr. også en skøn mand med Irske rødder. Og de smeltede mig totalt begge to i filmen "P.S: I Love You". OMG siger jeg bare! Senere har jeg så fundet ud af, at flere af de kendte mænd jeg har haft noget specielt for også viser sig at have Irske rødder. Hvad sker der lige for det? :P

Nå.. Men alt det gjorde jo så at jeg fik mere og mere lyst til at rejse til Irland, men jeg fik bare aldrig muligheden. Og det irriterede mig, for jeg fik jo i mellemtiden øjnene op for flere og flere ting som jeg gerne ville prøve, opleve, se og høre.
Jeg ville gerne prøve at smage deres special-øl. Guinness fik jeg dog testet herhjemme og den var jeg ikke den store fan af. Den er simpelthen for mørk. Men der var nogle lyse øl jeg synes lød interessant.
En ting jeg gerne ville opleve var deres helligdag, Skt. Patricks Day. De holder jo parader hele dagen og fester i alle gader og stræder og så nyder de bare hinandens selskab, deres øl, den skønne musik og ja... det at være Irsk og stolt af det. Dét var noget jeg virkelig gerne ville prøve at opleve.
Jeg ville gerne se øen med mine egne øjne. Deres skønne bygninger og de kendte "varemærker". Stenformationer osv... Gå de steder hvor de gamle keltere havde gjort det.
Og så ville jeg utroligt gerne prøve at komme på en ægte Irsk pub og høre live Irsk musik!

Som sagt så troede jeg ikke at jeg nogensinde fik muligheden for at komme til Irland, men da vi så fik ændret vores destination af studietur på HF i 2010 fra Prag til Irland fik jeg nærmest hjertestop. Jeg SKULLE bare finde pengene til den tur. I just had to! Uanset hvad det ville komme til at koste mig. Så jeg fandt pengene på forskellige måder ved at arbejde lidt ved siden af min skolegang, og til sidst stod jeg med nok penge til turen og lommepenge. Jeg måtte bare med. Og jeg fik også en plads. :D Dog var vores tur sat til et par uger efter deres helligdag, så det var jeg lidt ked af, men var stadig lykkelig over at skulle derover.

Små 2 måneder inden vi så skulle afsted, vælger de at rykke turen et par uger frem. Troede ikke mine egne ører. Vi ville altså få mulighed for at være derover deres helligdag. Vi fik mulighed for at FEJRE deres helligdag sammen med dem. Whaaaaaat?! :D Nu var min lykke gjort, og tiden op til kunne kun gå for langsomt nu.

Jeg var virkelig forelsket i landet før jeg kom dertil, men det var intet i forholden til hvordan jeg havde det efter jeg så havde været der. Jeg var ikke forberedt på den reaktion jeg fik da jeg landede på Irsk jord. Jeg blev rørt til tårer. Jeg stod og græd inde på lufthavnen. Nu var jeg der endelig og jeg skulle selv opleve landet på egen krop. Det var dog først da vi kørt igennem landskabet at jeg begyndte at få den der velkendte følelse af at være kommet hjem. Og da vi nåede Galway vidste jeg bare at det var her jeg hørte til. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg havde bare den der tilfredse følelse i kroppen. Som om jeg kunne begynde at slappe af.

Den første dag var en "tag ud og oplev byen på egne ben"-dag så nogle tøser og jeg besluttede os for at tage ind til byen og kigge lidt. Vores motel lå ved havnen, og lige som Faaborg, så lå byen ikke ret langt derfra, så man kunne komme dertil på gå-ben. Og jeg fik den særeste fornemmelse i kroppen. Det var som om jeg havde været der før! Dér vidste jeg at det var meningen at jeg skulle være der - i netop denne "lille" havneby. Og det gjorde ondt at vide at vi kun skulle være der i et par dage. Men det positive var at vi fik lov til at fejre Skt. Patricks Day i deres hovedstad, Dublin. Så det var et plaster på såret.

Jeg var overrasket hvor meget de i både Galway men så sandelig også i Dublin har beholdt deres gamle bygninger. Det blev jeg virkelig glad for, for det er jo én af de ting jeg faldt for ved landet. De gamle keltiske bygninger og detaljerne overalt - selv i deres udendørsbelysning. Og så blev jeg simpelthen så glad for at føle mig hjemme iblandt den Irske befolkning. Havde en skide god kemi med alle dem jeg kom i snak med, og det føltes bare så naturligt for mig. Og flere af dem troede faktisk at jeg var bosat i Irland. Jeg havde en eller anden ro over mig sagde de. Som om jeg altid havde været der. Og sådan følte jeg det virkelig også. Så jeg blev simpelthen så rørt når de sagde det til mig. Og blev også tilråbt flere gange på gaden. Fyre der roste mit hår, mine øjne, mit smil... Det var sku så uvirkeligt men samtidig smigrende. Og det føler jeg ikke herhjemme i Danmark når folk gør sådan overfor mig. Der føler jeg mig bare utilpas og genert.

Det var også i Galway jeg fik oplevet live-musik på den mest Irske pub vi fandt på vores tur derover. Og hold da op en fed stemning der var. Aih men det kunne jeg virkelig godt leve med til hverdag. *Hehe* Og så gerne med en Smithwicks øl i hånden. Ja tak! Og det er min ultimative favorit-øl, som jeg desværre ikke har kunne finde herhjemme i Danmark. Så det ville være noget af det første jeg skulle have hvis/når jeg kommer til Irland igen. :D

Dublin overraskede mig også positivt. Troede dog ikke at jeg nogensinde ville kunne falde for en storby, men det må jeg sige at jeg gjorde. Selv her kunne jeg finde rundt efter kun én dag rundt i byens gader. Forstår det virkelig ikke, men sådan er det og jeg vil stadig kunne finde rundt den dag i dag hvis jeg kom dertil tror jeg. Og det var som sagt også her at vi skulle opleve den Irske befolkning på løs line på Skt. Patricks Day. Og sikke da en festdag det blev. Og vi fik os nogle billige grin en gang imellem, fordi de turister vi stødte på oprigtigt troede at vi var Irer (nok vores vilde påklædning) og ville gerne have taget billeder sammen med os. Shit det var skægt, og det skete bare hele dagen igennem.
Så det var virkelig en fantastisk oplevelse, som jeg aldrig vil have været foruden.

De dage vi var i Irland bekræftede bare at min kærlighed til landet var ægte. Det gjorde derfor også ufatteligt ondt da jeg skulle rejse tilbage til Danmark. Jeg græd så meget da jeg kom hjem. Jeg ville så gerne tilbage dertil. Pakke alle mine ting, tage Prinsen under armen og flytte til Irland. Men deres system er bare så meget anderledes end det vi har her i Danmark, og det ved jeg ikke om jeg kunne leve under på nuværende tidspunkt. Men så er det jo rart at man kan tage på ferie derover indtil man en dag bliver klar til at flytte dertil og leve resten af sine dage. :D Måske endda finde sig en Irsk mand. Dét ville jeg ikke brokke mig over. *Haha* Et stykke med Gerard Butler tak!

Men ja.. Jeg håber at det besvarede lidt af de spørgsmål nogen har siddet med når det kom til mig og mit "forhold" til Irland. Ellers må I til hver en tid spørge løs. :) Og for at se alle mine billeder fra turen, tryk her!

4 kommentarer:

  1. Min bror elskede også at være i Irland og Skotland, da han var på mission - han var der jo i to år, så det var svært for ham liiige at fjerne dialekten :)

    Og så giver jeg sgu ret i at Gerard er en lækkermås ;)

    SvarSlet
  2. Dejligt indlæg. Du har sikkert levet før - i Irland. :)
    Selv kender jeg ikke landet for så meget andet end Enya og The Corrs. :)

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)