Solrig Søndag sammen med Familien

Endnu en dag uden alt for meget søvn om natten, men jeg skal da lige love for at jeg vågnede ret hurtigt. Blev ringet op af viceværtens kæreste meget tidligt i morges og hun var helt ude af den. Først undrede jeg mig over hvorfor hun dog ringede til mig, men det gav pludselig meget mere mening. Hun kunne nemlig ikke få fat i ham og hans mor havde også forsøgt at ringe ham op. Så hun spurgte om jeg ikke kunne hoppe ned og banke på og se om der var live i ham. Og selvfølgelig kunne jeg da det - vi snakker jo også ret godt sammen, så det ville da være helt forkert hvis han ikke var her mere. Han slås lidt med helbredet lige pt, så det kan jo gå galt lige pludselig - han er jo godt oppe i alderen også. Men han var da i live, så det kunne jeg ringe tilbage og give besked om.

Da dagens gode gerning så var gjort ville jeg hoppe ind under dynen igen hvor Cosmo lå og ventede på mig. Men efter 10 min ringede viceværten og spurgte hvilke rundstykker jeg ville have. Yup.. De ville sku give rundstykker. :D Det var da en dejlig overraskelse. Og han havde endda et par stykker kage (brunsviger) med op til mig da han kom med det. Ja så fik jeg jo ikke sovet mere den morgen. Men det gjorde mig nu ikke det store. Kunne jo altid tage en morfar senere. Hvilket jeg så tog lige inden jeg kørte ud til de gamle.

Og hold da op hvor har vi bare hygget i dag! :D Min søster og jeg har ligget og slikket lidt sol og læst i hver vores bog, og det ser sku ud som om at jeg i år får en smule farve. Endelig! Vi har fået grint en del, leget med hundene, været inde og handle, grillet og min søster blev lige klippet og farvet lidt. Så en masse hyggelige timer i familiens selskab. Nu ser jeg så frem til at de vender tilbage til Fyn igen om nogle uger. Så skal der hygges endnu mere.

Sidder hjemme hos mig selv nu - godt mæt og efterhånden ret træt pga. søvnmangel efter de sidste par nætter med næsten ingen søvn. Stener lidt film på TV3, overvejer at lave mig et glas isvand og så vil jeg læse lidt videre i min bog. Jeg vil tillade mig selv at holde søndag i morgen, så der skal soves indtil jeg ikke gider mere og så skal der slappes af efter lidt rengøring.

Hvordan har jeres weekend været? :D

1 kommentar:

  1. Min weekend har været travlt synes jeg.
    Min Bror, svigerinde og nevø er flyttet, så dem har jeg hjulpet i weekenden..

    Knus <3

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)