Jeg er bange for at min computer ikke vågner op igen

Jeg har snart revet al håret af mig selv i ren frustration. Jeg havde min computer tændt i går morges inden jeg skulle med bussen og på sygehuset, og der virkede den fint. Jeg kommer så ret sent hjem om aftenen og ville lige skrive et indlæg om selve dagen - tænder computeren, logger mig ind og så står jeg bare og kigger på en sort skærm med en ensom musmarkør. Der er INTET andet på skærmen og jeg kan intet gøre. Jeg går i panik og kan mærke at raseriet bobler indeni. Jeg genstarter et par gange uden ændring. Ringer så til min far og spørger hvad fanden jeg kan gøre. Han mener så det er en opdatering der er igang, og jeg tænker okay. Så får den lov til at stå og passe sig selv lidt. Efter 2 timer giver jeg op og går i seng.

I dag står jeg så op og tænder igen. Samme problem. Nu har den stået tændt i 3 timer uden nogen ændring og jeg er rasende!!! Jeg har oplevet det før, men der tog det ikke flere timer for den at gøre sig færdig. Så jeg er totalt ude af mig selv i dag. Jeg er hidsig! Jeg kan ikke engang få lov til at gemme noget af al det arbejde, billeder og andre vigtige filer der ligger på computeren i tilfælde af at den er helt færdig. Og det betyder også at alt der hedder blog, sociale medier osv er på standby. Selvfølgelig kan jeg blogge lidt fra mobilen og min notebook, men alt der hedder billeder og redigering er slut. Medmindre den starter op igen på et tidspunkt. Men hold da op hvor blev mit humør da lige smadret på rekord-tid. Havde en fantastisk dag, som så faldt helt til jorden da jeg kom hjem. Øv..

Så jeg vil prøve at lave noget andet... Bliver bare mere og mere deprimeret over at tænke på det. Så jeg ved ikke hvor meget aktivitet der kommer her på bloggen i dag og desværre nok også fremover. Håber dog det ikke er så alvorligt, men med mit "held" så ser det nok ret sort ud.

I må have en fortsat god fredag derude og forhåbentlig en god weekend.

Opdatering: Ved hjælp fra min far fik vi brugt en panik-knap og min computer vågnede så op. Nu håber jeg bare at den er okay og ikke laver yderligere problemer. Fingers crossed!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)