En dag på langs

Dejligt at kunne sove længe i dag. Har ingen planer - udover at jeg lige skulle teste et look (som I nok allerede har set her på bloggen) - så har derfor iført mig en dejlig varm strik og nogle behagelige pyjamasbukser, fundet tæpper, puder, te, bog, kat og baggrundsmusik frem og så vil min base ellers være i sofaen resten af dagen. På langs. Det er skønt at kunne trække en dag ud af kalenderen på den måde. Vejret giver heller ikke ligefrem lyst til ret meget andet end det, så det gør mig intet.

Jeg er kommet i gang med at læse ”The Vampire Diaries” igen, men som jeg også har nævnt før, så er den svær at sluge pga. de store forskelle der er hos hovedpersonerne. Men jeg har sat mig for at den skal læses, så jeg må bare prøve at bide det i mig. Kan dog mærke at det er svært at koncentrere mig om at læse, når der bliver spillet sange fra Lukas Graham, Seebach og Sanne Salomonsen i baggrunden. Så måtte lige holde en pause for at ændre min playliste til noget meditations musik. Det plejer at hjælpe på det. Der er heller ikke noget sang der kan fange min opmærksomhed. *Haha* Men jeg kan altså ikke læse når her er stille, så har enten TV eller musik kørende i baggrunden.
Hvordan har I det med sådan noget? Læser I bedst når der er stille eller med baggrundsstøj?

Nå.. Jeg vil lukke computeren ned i nogle timer og vende tilbage til Prinsen og bogen. Håber I har en fantastisk Søndag og at I har haft en dejlig weekend indtil videre.

4 kommentarer:

  1. Åh, jeg læser altid når jeg er kommet i seng, hvis det er romaner - eller bladre Instagram med lydbog til. Men magasiner og blogs er fx hyggelige med baggrundsstøj :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Glad for at høre at jeg ikke er alene. :D Mange synes det er mærkeligt at man kan læse og koncentrere sig når der er "larm" i baggrunden. :P

      Slet
  2. Når jeg skal læse bøger, skal der være 100% ro, men det er fordi jeg stadig har svært ved at holde fokus.. en af mine mange skader som er kommet af psykisk sygdom. Bare Søren går hen over gulvet, må jeg opgive at læse.. Der skal virkelig ikke meget til. Nogen dag må jeg tage ørepropper i for at kunne holder fokus..

    Hvis jeg læser blogs og artikler på nettet kan jeg dog godt ha musik i baggrunden, men jeg skruer som regel ned for lyden. :D

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg mister egentlig også fokus når der sker ting omkring mig, men hvis det er musik uden sang, så er det intet problem.

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)