Goodiebox Januar 2016

Så blev det tid til at køre ned på posthuset efter dette års første Goodiebox, og forventningerne var høje. Desværre fik jeg set indholdet af den på nettet, og det var ikke noget der havde et godt førstehåndsindtryk på mig. Mange af produkterne er ikke noget for mig, så føler lidt at denne boks er en skuffelse, men... tja.. Den kan jo ikke falde i alles smag hver gang, og denne gang var det så min tur til at være skuffet. Men indholdet kan I se her:

● Sanex - AtopiCare Håndcreme - Føler efterhånden jeg har alt for mange håndcremer liggende og det er ret ofte at vi får en med i denne box, så er faktisk en smule skuffet over dette produkt. Man bruger godt nok ekstra meget håndcreme i disse kolde tider, men... jah.. Dette er ikke den bedste håndcreme jeg er blevet præsenteret for, men skal nok få den brugt på et eller andet tidspunkt.
Full size 75 ml - koster 32,95 kr

● Isangs - Antioxidant Ansigtsolie - Igen et produkt jeg er træt af at modtage. Ville ønske man kunne fravælge bestemte produkter så man fik tilsendt noget andet i stedet. Olier til ansigtet er ikke noget der arbejder ret godt sammen med min i forvejen meget fedtet hud. Jeg har dog prøvet alle dem vi har fået igennem tiden, og ingen af dem har gjort noget godt for mig - tværtimod. Det kan selvfølgelig være tilfældet at denne er anderledes, men det finder jeg først ud af ved at teste den. Det bliver dog i en periode hvor jeg ikke skal noget, for hvis min acne og fedtet hud går amok, ville jeg være ked af at skulle nogle steder og ligne.... jah.. noget meget fedtet og klistret i ansigtet.
Vareprøve 10 ml - koster 105 kr for Full size

● Carmex - Lip Balm - Det kunne godt se ud som om de har haft rester af disse på lager, for det er helt sikkert et produkt vi har fået tidligere. Kunne godt have tænkt mig at de havde fundet en anden lip balm hvis vi absolut skulle have sådan en med - igen. Vi har fået en del lip balms i boksen. Jeg har også ret mange liggende i forvejen, så tror der går mange år før jeg får brugt dem alle op. Vil dog sige at denne fra Carmex er god og har en kølende effekt på læberne, som godt kan være rart og så fugter den godt. Så den er god, men kunne dog godt have tænkt mig at teste en helt anden.
Full size 8,4 ml - koster 29,95 kr

● oMoi! - Anti Ageing Eye Oil - *Suk* Endnu en olie. Denne er dog ikke til hele ansigtet, men til øjenregionen. Jeg har ikke problemer med tørre øjne - de er nemlig også i den fedtet kategori, men denne er en anti ageing, og det kunne måske hjælpe på de begyndende alderdomsrynker jeg har - I ved de der smilerynker. :D Så vil teste den, men tror ikke den er noget for mig hellere hvis det viser sig at jeg bliver mere fedtet rundt om øjnene. Men til den pris har den sku bare at være fantastisk!
Full size 10 ml - koster 280 kr

● NU3 - Økologisk Superfood Trio Bar - Jeg tester gerne sådanne energibarer, og det er gerne 50/50 hvad jeg synes om dem. Har også smagt på denne, men den er faktisk ikke så meget mig. Jeg er ikke ret god til for søde bær og jeg hader chia frø. Smagen er virkelig... bare ikke mig. Så denne kunne jeg godt have undværet.
Extra 40 g - koster 15 kr

● Emite Makeup - Tan Booster Bronzer - Jeg har alt for mange bronzere liggende, men denne er mat og sådan en har jeg ikke! Så jeg er faktisk okay tilfreds med at få denne med i boksen. Til jer der måske ikke rigtig bruger bronzere, kan jeg fortælle at I sagtens kan bruge dem som øjenskygger også. Denne har en meget varm farve, og det kan godt være et problem for nogen. Hvis man har en rosa-tonet hud er de kolde nuancer bedre, men jeg vil nu mene at denne er så lys at man sagtens kan bruge den også. Vær dog forsigtig med mængden - det kan hurtigt blive for voldsomt. Men denne kommer jeg helt sikkert til at bruge som både bronzer og øjenskygge.
Full size 10 g - koster 249,95 kr

● Loqi - Tote Bag - Sidst men ikke mindst, så var der også denne tote bag i boksen. Disse kan man aldrig få for mange af. Det er godt for miljøet da man ikke køber alle de dumme plastikposer når man handler ind. Har selv købt et par stykker online, men de har været ekstremt billige og kan derfor ikke holde til ret meget vægt - hvilket denne kan, hele 20 kg.
Full size - koster 75 kr

Som I nok kan fornemme, så er denne boks på ingen måde en der falder i min smag, men det er okay. Det sker en gang imellem og jeg kan jo bare håbe at den næste bliver mere mig.

Har I også fået den hjem? Hvis ja hvad var så jeres mening om indholdet?

2 kommentarer:

  1. Bronzeren fik du SUNF eller den anden farve?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den hedder SUNF. :) Den virker dog en del mørkere på billederne end den er i virkeligheden.

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)