Jeg havde købt en backdrop på eBay, men kvaliteten var altså ikke særlig god, så jeg ved ikke rigtig om jeg ender med at bruge det. Gav 40 kr for det, så kvaliteten har jo selvfølgelig også været derefter. Men det var ikke hvad jeg havde forventet. Derfor er den heller ikke med her på billedet. Farverne var ellers lige det jeg havde ledt efter, men... jah.. Jeg fandt så en voksdug i træmotiv - en del mørkere - men i en langt bedre kvalitet. Den ser I her på billedet. Og selvom det er en mørkere lys grå farve så fungerer den faktisk rigtig godt. Har købt 1 meter der så er 140 cm bred. Gav 128 kr for det. En del mere end jeg egentlig ville give, men kunne simpelthen ikke finde noget billigere. Det er købt på voksdugen.dk. Mit bord er også træ, men det er meget hvidt, så man ser ikke rigtig træstrukturen i det. Derfor er sådan en voksdug her et godt alternativ.
Hvis man gerne vil have noget lidt andet en træ, så kan man være heldig at finde gavepapir eller bogindpakning med forskellige mønstre eller realistiske motiver som det jeg har her med sten. Jeg fandt denne rulle i Tiger sidste gang jeg var i Odense. Selvom den har en lidt blank overflade, så fungerer den faktisk ret godt som baggrund hvis man undgår for meget direkte sollys. :) Denne kostede en flad 10'er.
Man kan selvfølgelig også bruge et flot og fluffy tæppe. Dette købte jeg i Jysk til lidt over 100 kr mener jeg. Det er nogle gange på tilbud. Jeg overvejer at købe et andet også, men det er stadig ret dyrt, men det kunne være så fint på billeder - og selvfølgelig at ligge og putte under.
Som I kan se, så kan man gøre det både billigt men også lidt dyrere. Og det er rart at kunne skifte lidt imellem sine baggrunde til billederne. Har I nogle idéer så er I mere end velkommen til at skrive dem til mig. Jeg er stadig på udkig efter lidt forskelligt jeg kan variere med.
Rigtig gode fif!
SvarSletJeg har længe tænkt på, at jeg skal have anskaffet mit et eller andet helt hvidt underlag. Simpelthen fordi jeg ikke har nogle hvide flader i min lejlighed, og bøger tager sig altså nogle gange bare bedst ud på helt hvid baggrund. Skal lige overveje, om det så skal være voksdug eller sådan en backdrop, så jeg også har "væggen" med.
God idé med at bruge gavepapiret! Det havde jeg da slet ikke tænkt på, men det er jo super simpelt.
http://litcomprime.com
Jamen det var skam så lidt. :D
SletDet er rart at have lidt forskelligt at vælge imellem, så det ikke altid bliver det samme. Så kan varmt anbefale at finde nogle forskellige underlag. :D Eller backdrop som du også selv nævner.
Gavepapir er faktisk en rigtig fin løsning også. :D
Ja, jeg skal da helt sikkert til at lege lidt med noget gavepapir. Og en tur i Tiger måske. De har gavepapir med forskellige mønstre på hver side, hvilket jo er pivsmart.
SletJa det er skisme da smart. :D
Slet