Selvlysende Mobil Cover fra eBay

Jeg har haft dette cover på min watch-liste i et par år nu, men det var først her for et par måneder siden at jeg fik det købt hjem. Købte det i blå, da jeg tænkte det ville være fint til Foråret, Sommeren og Vinteren, men... hvad så med Efteråret? Se dét havde jeg ikke lige tænkt over. Så jeg bestilte et i orange her den anden dag. Glæder mig til at få det hjem.

Det er et super simpelt cover og det er jeg lidt fan af for tiden. Det er kun på siderne at der er farve og så er bagstykket helt transparent. Hvis man så ønsker noget på bagsiden, så er det bare at sætte det ind under. Skide smart!
Det er som sagt købt på eBay og koster under 10 kr til en HTC One. Ved at man kan købe det til andre modeller og mobiler og at prisen ligger på nogenlunde samme niveau.

Noget jeg ikke var klar over er at coveret er SELVLYSENDE!. Det opdagede jeg først her i sidste uge. Lå inde i sengen i mørket og stenede lidt på de sociale medier, og da jeg valgte at ligge mobilen fra mig og lyset i skærmen gik ud, opdagede jeg at kanten lyste op!

Ren magi! Glæder mig til at se om det orange lyser op i samme farve som det blå her. Men jeg er virkelig glad for at jeg endelig fik det købt hjem. Det er ikke et blødt cover, men kanten er en smule blød, men sidder utrolig godt fast. Det er svært at få af, men det virker til at beskytte telefonen godt. Laderen driller dog lidt når den sidder i, da kanten på coveret sidder lidt ind over der hvor stikket skal ind, men hvis man lige vipper lidt på kanten, så kan det godt lade sig gøre. Og så er der lukket af over de åbne stik-huller der normalt er i en mobil, så der ikke kommer skidt og div. ned i. Det synes jeg er en god ting. Gode 10 kr lagt ud hvis I spørger mig. Skal nok have i flere farver med tiden. ;)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)