Jeg skal teste en Nescafé Dolce Gusto Kaffemaskine for Buzzador

Som mange af jer nok ved, så har jeg været aktiv hos Buzzador i 9-10 år og jeg deltager løbende i kampagner som jeg bliver udvalgt til. Denne gang har jeg været super heldig at blive udvalgt til at skulle teste en Nescafé Dolce Gusto Kaffemaskine som snart er at finde i butikkerne.

Jeg havde virkelig ikke regnet med at blive udvalgt til denne, så jeg blev super glad da jeg fik bekræftelsen i en mail. Og jeg vidste godt at det ville blive en udfordring med at få den hentet og slæbt hjem, men havde ikke regnet med at pakken ville være så stor som den var. Fik dog lov til at åbne pakken nede i boghandleren hvor den skulle hentes efter mit møde tidligere på dagen. Så kunne jeg tage maskinen i den ene hånd og kapsler samt en anden pakke jeg havde liggende i den anden. Men skulle jo også have min cykel med hjem! Så det tog mig lige 5 gange så lang tid at komme hjem, og jeg fik holdt en del pauser. Armene var som gelé og fingrene følelsesløse da jeg nåede frem. Men jeg kom hjem! Og det hele er intakt.

Nu går testperioden så igang, og mit førstehåndsindtryk er faktisk ret godt. Jeg havde set denne i Bilka i Lørdags, da der stod en ung herre og præsenterede den, så jeg vidste hvordan den så ud. Jeg nåede dog ikke at se ret meget, men fik da et indblik i hvordan man tændte og slukkede den og skiftede kapsler, så det har jeg styr på. Nu skal den jo så bare testes rigtigt og der skal smages på en masse forskellige kaffer. :D Så I får et anmeldelses-indlæg her på bloggen når jeg er klar til det.

Har I forslag til andre smagsvarianter jeg burde prøve, nu hvor jeg har fået mig sådan en smart maskine? Smid gerne forslag i en kommentar til dette indlæg.



2 kommentarer:

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)