#BlogXMas - Faste Smykker og Skønheds Produkter i Julen

Jeg er typen man godt kan kalde lidt et vanedyr - også når det kommer til ting og produkter jeg bruger i de forskellige årstider. For ja det skifter efter årstiden. Og her i Vinter perioden (Julen især) er der nogle bestemte produkter og smykker jeg bruger mest. Nogle af tingene har været de samme flere år i træk og så er der også lidt nye i år. Dem vil jeg vise i dagens indlæg.

Jeg går ikke med så mange smykker længere, men når jeg gør, så holder jeg mig gerne til nogle faste ting. Her i Julen er det smykker der har lidt frost-look over sig eller bare med klare sten. Og selvfølgelig er det sølvsmykker. Jeg elsker mit Skagen ur fra deres Anita kollektion. Det har den perfekte størrelse og så elsker jeg de små sten i urskiven. Lige min stil. Feminint og simpelt.
Sammen med uret går jeg gerne med en halskæde med et snefnug-vedhæng, mine ringe med henholdsvis en klar sten og en kalcedon ædelsten i og mine hjemmelavede øreringe med klare prismer.

På denne tid af året bruger jeg også gerne en del ansigtsmasker. Her er der ikke nogle bestemte jeg holder mig til, men jeg bruger dem bare ekstra meget. Elsker disse fra Montagne Jeunesse og udover dem bruger jeg gerne peel-off masker. Men før jeg bruger disse masker plejer jeg at forkæle mig selv med nogle skønne showergels i badet. De tre jeg rækker mest ud efter denne Jul er min Molton Brown med duft af Japanese Orange, min Glazed Apple fra sidste års Juleedition produkter hos The Body Shop og endelig min Pear & Cocoa fra dette års Juleedition produkter fra Yves Rocher.

Efter badet rækker jeg gerne ud efter min Secrets D'Essences parfume fra Yves Rocher i duften Vanille Noire. Den har en skøn varm duft af vanilje og det er jo perfekt til årstiden. Til håret bruger jeg en Mythic Oil fra L'Oréal, som gør det super lækkert og blødt, og en Dr Rescue læbepromade fra Baby Lips til mine tørre læber.

Nu hvor vi er ved pleje-produkterne, så er der også mine skønne håndcreme fra The Body Shop. Jeg har stadig noget tilbage af en af Jule-produkterne fra sidste år - den med Glazed Apple - og så er jeg blevet ret glad for to af de nye fra i år - Spiced Apple og Frosted Berries. Mums!

Har også et pleje-produkt til vipperne som jeg bruger hver aften inden sengetid. Jeg ved ikke om den har den store effekt, men det er blevet en vane at bruge den. Håber vel at den på et tidspunkt viser sig at være et mirakelmiddel til vipperne? Uanset hvad, så er den blevet en fast del af min aftenrutine. Det er min Double-Lash serum fra Mavala.

Når det kommer til makeup, så bruger jeg meget forskelligt - alt efter hvad humøret er til - men de produkter der er faste eller som jeg rækker mest ud efter er min bronzer fra Emite Makeup, min Volume Elixir Mascara fra Yves Rocher og mine Mono Eye Shadows fra GOSH i farverne 003 Brown, 004 Metallic Grey, 20 Black og 013 Sand. Disse GOSH øjenskygger har været en stor favorit hos mig siden jeg begyndte at gå med makeup, og så længe de stadig kan købes, så vil de altid være at finde i min samling. Især den brune, sorte og sandfarvede. De er faste produkter i mit hverdagslook og har som sagt været det i mange år.

Det var mine faste produkter denne Jul/Vinter. Jeg kunne sagtens have fundet flere ting frem, men måtte begrænse mig. Ellers ville det blive et alt for langt indlæg. Har I nogle faste ting I bruger?


Julekalenderen tidligere:
2012 | 2013 | 2014 | 2015

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)