Det næste produkt der fangede mig øje var en Hydra Veil Primer fra Illamasqua. Brandet kender jeg til, men har aldrig prøvet nogle af deres produkter. Og da jeg så det var en primer tænkte jeg først "Ohhh no", for jeg er ikke selv så meget til det med primere, da jeg endnu ikke har fundet en der fungerer godt med min voldsomt olieret hud, men denne skal da have et forsøg alligevel. Den skulle give et flot finish sammen med en foundation, så jeg er spændt på at få de prøvet af.
Jeg blev super glad for at se en Caviar And Coq10 Face Mask fra Skin Republic i boxen. Jeg har rigeligt med ansigtsmasker, men man kan aldrig få nok. Der forsvinder jo noget hver gang man bruger en, så jeg elsker at en box som denne kan holde min samling ved lige. *Hehe* Og det er jo super vigtigt at tage sig af huden i ansigtet her om Vinteren da årstiden er ret hård ved den. Så en ansigtmaske er perfekt.
Næste produkt blev jeg ret irriteret over. Det var nemlig en Pure Skin Face Wash fra Balance Me og jeg er så F***** træt af at få produkter fra dette brand. Både BeautyBoxen og Goodieboxen har et af dette brands produkter med hver måned og jeg brækker mig snart over det. Deres produkter er IKKE gode til min olieret hud og det betyder også at disse oftest bliver testet en eller to gange og så bliver de kasseret. Denne virker dog ikke så slem som dem jeg har prøvet tidligere. Det er på ingen måde en god ansigtsvask, men den er acceptabel hvis man bruger den inden sengetid. Men ellers? Jeg er ikke fan.
Vi har før fået et pre-shampoo produkt i BeautyBoxen og det har vi så igen fået. Denne er en Elasticizer fra Philip Kingsley. Jeg er faktisk ret imponeret over produkter som disse, så jeg var ret spændt på dette. Det er nemlig en form for hårkur/balsam man påfører i fugtigt hår og lader sidde i 10-20 min inden man hopper ind under bruseren og bruger shampoo og balsam som man plejer. Denne skulle give håret noget mere fylde og især være god til folk med tyndt og fint hår – hvilket mit er.
Sidst men ikke mindst så er der en Madness Lipstick fra Mellow Cosmetics med i boxen. Jeg synes egentlig at vi har fået mange røde læbestifter med i de forskellige boxe det sidste lange stykke tid, men denne er faktisk ret fin. Ville helst have en flot nude farve, men denne matte røde læbestift har en helt fantastisk Jule-rød farve, så det er egentlig et meget passende produkt til denne måneds box. Elsker designet på "tuben" og den matte læbestift føles super behagelig på læberne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)