DIY - Tilføj lidt Glam til dine Makeup Produkter

Jeg er en kvinde med en stor kærlighed til glitter. Jeg er især tiltrukket af skønhedsprodukter med shimmer eller med similisten på embalagen, men det er gerne de produkter der er sygt dyre. Og det har jeg ikke råd til. Derfor sad jeg forleden og fik en idé. Hvorfor ikke give lidt glam til de produkter jeg i forvejen har? Jeg har jo en del løse similisten liggende, som jeg bruger til looks en gang imellem, og hvorfor ikke prøve at tilføje dem til nogle af de produkter jeg i forvejen har?

Det er så hvad jeg vil vise jer i dag. :)

Man kan både bruge løse og pre-glued sten, men det er ikke helt så holdbart med dem der i forvejen har en klæbende effekt. Jeg har dog brugt begge dele, da jeg ikke havde nogle af de helt store i løs form. Derudover skal der bruges en klar lim og en pincet.
Så er det bare at finde de produkter frem man ønsker at gøre lidt ved og så gå igang.

Dette er så mit færdige resultat. Jeg ville gerne have brugt nogle mindre sten på læbestiften, men havde ikke flere. Det ville have set langt pænere ud, så det vil jeg anbefale jer at gøre hvis I også ønsker at dekorere sådan en.

Men ellers er jeg super tilfreds med resultatet. Det ser super fint ud og produkter som disse vil nu kunne pynte rigtig fint på makeup bordet eller på billeder. Kunne godt finde på at dekorere flere af mine produkter. Måske endda med nogle andre farver end disse klare sten. ;)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)