#BlogXMas - DIY: Nedtællings Kalender

Så er vi kommet ind i December måned, og der er sikkert rigtig mange der har glædet sig til det, og glæder sig til Juleaften. Nedtællingen er for alvor begyndt. Og hvad er så mere oplagt, at starte min DIY Julekalender i år op med, end en nedtællings kalender? Det er hvad jeg vil vise her på bloggen i dag. Den er super simpel - eller min er - men man kan selvfølgelig gå endnu mere amok kreativt hvis man er til den slags. Jeg er jo mest til den simple og Skandinaviske stil, så jeg har holdt mig til den monokrome stil. Men igen - you do you! :D

Til min nedtællings kalender har jeg brugt: Almindeligt hvidt printerpapir, hvid og sort karton, blyant, sort og hvid kuglepen og en papirklemme. Jeg tog også min computer og programmet Word i brug til mine tal. Her er der to muligheder. (Læs næste punkt)

Det hvide printerpapir folder jeg to gange og klipper ud, så man ender med at sidde med 24 små stykker i postkortstørrelse. Du skal altså bruge 6 stk A4 ark. Jeg bruger min computer som skabelon til mine tal (Jeg kan godt lidt det helt 100% personlige og hjemmelavede - altså at man kan se det er tegnet og fyldt ud i hånden - men gider man ikke det, man kan selvfølgelig printe det ud og gøre det endnu nemmere for sig selv) og tegner dem op med blyant.

Det tager selvfølgelig noget tid at tegne dem op og fylde tallene ud med kuglepen bagefter, men jeg synes altså det giver lige det der ekstra og personlige strejf når man gør det selv. Men igen.. det er op til en selv og hvad man er mest til.

Jeg har et stykke hvidt karton i postkort størrelse som bagside og sort til forsiden. På forsiden har jeg skrevet "Nedtælling til Jul". Derudover så har jeg lavet et lille kort stykke til "toppen" af min nedtællingskalender indeni. Man kan vælge at skrive "Dage til Jul..." på siderne hvor tallene står, men jeg synes dette så ret godt ud (monokrom you know), så jeg valgte at gøre det på denne måde.

Man kan vælge at lave det så man kan "flippe" siderne om på bagsiden, men jeg har her valgt at lade siderne være løse og samle dem med en papirklemme. Så mister jeg heller ikke min "Dage til Jul..."-flap når jeg skal "fjerne" en dag. Så er det bare at tage "tallet" ud og rykke det om på bagsiden. Simpelt og - synes jeg - rigtig fint.

Glædelig 1. December alle sammen, og jeg håber I vil komme til at nyde og tage godt imod min 100% DIY Julekalender i år. ;)

Julekalenderen tidligere:
2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016

2 kommentarer:

  1. Elsker nedtællings kalender.. :D
    Glæder mig til December, men glæder mig mere til det hele er overstået og vi skal starte på et nyt år..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig ikke til det nye år... Der er for mange usikre ting på spil. /:

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)