I dag er der virkelig blevet nørdet blog og webdesign

I dag har den stået på ren blog-opbygning og design. Det er dog ikke min egen blog der har fået en ansigtsløftning, men derimod Jeanettes. Hun ville gerne prøve noget nyt, men det skulle stadig være i samme farver og med samme billede som det hun havde før. Det var lidt en udfordring når man skal ændre på en blog der har set sådan ud i flere år og når ejeren er blevet så vant til udseendet af den, men det lykkedes os til sidst at få lavet noget hun blev tilfreds med.

Eller næsten. Af en eller anden grund så kunne jeg ikke få baggrunden til at forblive samme størrelse uanset hvor meget man ændre størrelsen på browseren. Baggrunden ville gerne ændre størrelse og krympe sig og det er altså ikke sådan en baggrund skal opføre sig! Den skal forblive samme størrelse uanset hvad fanden man gør. Men lige meget hvad jeg gjorde, så var den bare en strid lorte-teenager. Så jeg måtte finde den bedste løsning indtil videre og så må vi se om jeg kan finde en kode et sted eller måske finde en der kan finde en løsning på det problem. For jeg har seriøst givet op. Efter 5-6 timer gad jeg altså ikke rode med det mere. Man ender virkelig også bare med at se sig blind på det. Men jeg synes nu selv at det er blevet ret godt til trods for udfordringerne.

Nu er jeg gået kold på sofaen. Som jeg nævnte i går, så har de sidste par dage været fyldt med sociale aftaler og jeg er så smadret. Det føles som om jeg ikke har sovet i flere døgn. Så nu bliver det rart med et par dage hvor jeg intet skal. Selv det praktiske dropper jeg indtil weekenden. Der skal lades op så jeg igen kan fungere som menneske. Lige nu er jeg en udkørt menneskelignende skabning. Så der skal soves længe, puttes og nydes nogle bøger. Langt om længe. :P

Tak for en hyggelig dag Jeanette og du må undskylde min "talen-med-mig-selv-når-jeg-arbejder" og mine raseri udbrud. *Hehe* Håber du overlevede det. Vi ses jo igen om lidt over en uge.

2 kommentarer:

  1. 1000 tak for i dag og jeg overlevede dine udbrud.. Jeg er hærdet efter de sidste par dages drama.. ha ha...

    Jeg er så glad for at du ville hjælpe mig og synes det er blevet sååå fint.. Det er kun lige den der drillende baggrund som skal 'makke' ret.

    Håber du får slappet godt af og sorry at jeg ind imellem er lidt besværlig.. er dog rigtig glad for at jeg alligevel kunne lokke et par smil ud af det, da først du var kommet rigtig igang..

    Knus Jeanette..

    SvarSlet
    Svar
    1. *Hehe* Godt. :D
      Ja jeg håber også at jeg får nogle gode og afslappende dage. :)

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)